Microsofts OneCare dumper i stor antivirustest

I en stortest af 17 antivirusprogrammer var Microsofts sikkerhedsprogram OneCare det eneste, som dumpede. Og det er ikke første gang, at OneCare dumper i en test.

Microsofts Live OneCare sikkerheds-software er dumpet med et brag i en test, der undersøger hvor effektivt antivirusprogrammer stopper ondsindede programmer, som er designet til at angribe Windows.

Testen er udført af den uafhængige testorganisation AV Comparatives organisation.

Microsofts software opdagede kun 82.4 procent af de 500.000 virusser, som programmet blev udsat for i testen.

Testen er den anden på to måneder, hvor Microsofts antivirus-software ikke har bestået.

Live OneCare er Microsofts sikkerhedsprogram, der er designet tit at holde brugernes maskiner fri for ondsindet software.

Eneste program, der dumpede

Fra sin base i Østrig tester AV Comparatives hvert kvartal de vigtigste antivirusprogrammer for at blotlægge, hvor effektivt de stopper den massivt voksende mængde virusser, der cirkulerer på nettet.

Testen er tilrettelagt så den afslører en lang række forskellige ondsindede programmer som eksempelvis makro- og script-virus, orme, bagdøre og trojanere.

14 af de 17 testede programmer fik kvalitetsstemplet Advanced, hvilket indikerer, at de gør et rigtig godt stykke arbejde i kampen mod virus.

To programmer blev med prædikatet Standard bedømt til at være af rimelig kvalitet. Det eneste der dumpede testen var OneCare fra software-giganten.

OneCare klarede sig specielt dårligt overfor de såkaldte polymorphic-virustyper, der hele tiden ændrer deres konfiguration en lille smule for på den vis at snyde sikkerhedsprogrammerne.

"Microsofts OneCare genkendelsesprocent var meget lav i testen, og programmet nåede ikke vores minimumskrav for at få en bedømmelse," skriver Andreas Clementi, der er chef-tester i AV Comparatives om testens resultat.

En talsmand fra Microsoft siger til BBC, at firmaet vil undersøge resultaterne og de metoder, der er blevet anvendt i testen for at sikre, at Windows Live OneCare klare sig bedre i fremtidige test.

I forbindelse med det dårlige resultat pointerer Microsoft-manden dog, at OneCare blandt andet er blevet certificeret af ICSA Labs, der sætter standarden for kommercielle sikkerhedsprodukter.

I begyndelsen af februar testede sikkerhedsmagasinet Virus Bulletin også OneCare. I den test fejlede Microsofts sikkerhedsprogram også.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere