Hvem kigger dig over skulderen, når du surfer på nettet?
Og får du nu alle de informationer, du klikker efter, når du googler?
Sender myndighederne virus ind på din computer, hvis du søger efter ”forbudte” emner på nettet?
Nok lyder de spørgsmål som et paranoidt mareridt, men i den nye rapport fra fire eliteuniversiteter bliver de skræmmende nærværende.
Analysen fra forskere fra universiteterne, der står bag OpenNet Initiative (ONI), viser, at antallet af lande, der censurerer internettet, er vokset eksplosivt.
“Hele internettets fremtid er truet,” siger Ronald Deibert, lektor på det canadiske Toronto University.
Billigt og nemt
Netop fordi den type teknologier bliver stadig billigere og nemmere at anvende, vil udviklingen fortsætte med uformindsket kraft de næste år.
Vi taler om et helt nyt marked i uhæmmet vækst.
“Den slags software blev før solgt til virksomheder, der ville sætte en stopper for medarbejdernes surferi i arbejdstiden. Nu har softwareproducenterne spottet et marked af stater, der vader på menneskerettighederne” siger Ronald Deibert.
Han har sammen med 100 kolleger fra amerikanske Harvard University og de to engelske universiteter i Cambridge og Oxford de sidste fem år analyseret en række data på 41 forskellige lande.
Verdensherredømme
Da ONI begyndte sit arbejde i 2002 fandt man blot 2-3 lande.
I dag har hele 26 lande ud af de 41 implementeret systemer, der censurerer nettet. Mange gange med hjælp fra teknologiselskaber som Google, Yahoo og Cisco, så borgerne ikke kommer i nærheden af “forkerte” informationer.
I alt fandt forskerne 200.000 eksempler på, at informationer var filtreret fra.
Ikke bare i bananstater, men også i demokratier som Sydkorea, der blokerer alle nordkoreanske hjemmesider, som retter sig mod udlandet.
“I USA filtrerer myndigheder stort set ikke internettet. Til gengæld bruger amerikanerne mange kræfter på en intens overvågning af internettet,” siger Ronald Deibert.
Ganske som det danske politi har fået udvidede beføjelser til at overvåge danskernes brug af internettet.
Skjult for de fleste øjne raser lige nu en intens krig om kontrollen med internettet, lyder hans pointe.
“Ganske som de store nationer sloges om overherredømmet over verdenshavene for nogle århundreder siden. Lige som vi så rumkapløbet. Nu kæmper virksomheder og staterne om magten over internettet,” siger Ronald Deibert.
Computere i karantæne
Han understreger, at intensiteten af censuren varierer meget fra land til land.
Vietnam censurerer hovedsageligt lokale hjemmesider i stedet for at begrænse adgangen til udenlandske websites. Mens for eksempel Iran blokerer borgernes mulighed for at læse nyheder på den britiske nyhedstjeneste BBC.
I Hviderusland har almindelige mennesker sædvanligvis fri adgang til nettet, undtagen når der valg.
Så bliver det pludselig meget svært at komme ind på oppositionens hjemmesider eller regeringsfjendtlige blogs. Efter valget løsner myndighederne igen langsomt grebet om nettet.
“Umiddelbart ser det for omverdenen ud, som internettet er frit,” siger Ronald Deibert.
Selv tror han, at vi kommer til at se mere af den type just-in-time censur af nettet, fordi det på den måde er sværere at gennemskue, hvad der egentlig foregår.
I andre lande går myndighederne anderledes aggressivt til værks.
Ronald Deibert peger på, at de kinesiske myndigheder straffer computere, hvor brugeren har efterspurgt ulovlige informationer. De bliver simpelthen sat i karantæne i alt fra to minutter til længere perioder.
“Hvis en bruger for eksempel søger efter Tiananmen (Den Himmelske Freds Plads, red.), får vedkommende en fejlmeddelelse. Hvis brugeren derefter søger noget helt andet på den samme webserver, vil hans maskine blive sat i karantæne i en tidsubegrænset periode,” siger Ronald Deibert.
I det hele taget arbejder de kinesiske myndigheder på en lang række niveauer for at udelukke kinesernes adgang til forbudte emner.
Ekstra filtre
Udenlandske søgemaskiner som Google er nødt til at udelade søgeresultater for at få adgang til at operere på det kinesiske marked.
Selv fremhæver Google, at man gør de kinesiske brugere opmærksom på, at de ikke kan få alle søgeresultater at se.
Men som Computerworlds teknologiredaktør selv måtte sande under en nylig reportagerejse til Kina, er det langt fra tilfældet.
En Google-søgning på ulovlige emner gav kun den fejlmeddelelse, at internettet ikke indeholdt den type informationer.
Søgninger efter online encyklopædien Wikipedia gav samme resultat.
Den oplevelse undrer Kay Oberbeck, informationschef for Google Nordeuropa, men Ronald Deibert har en mulig forklaring:
“Hvad der sker i den situation er, at Google har indsat en række filtre. Men oven på disse ligger et lag af filtre sat ind af de kinesiske myndigheder,” siger Ronald Deibert.
Ifølge ham er det i og for sig ligegyldigt, hvad Google eller andre selskaber foretager sig, fordi de kinesiske censorer har fat om den centrale port, hvorigennem al trafik foregår mellem omverdenen og Kina.
I det hele taget tegner Ronald Deibert og hans kolleger i ONI er dystert billede af nettet.
“De største nationer forsøger at kontrollere data på nettet,” lyder dommen.
Død myte
Drømmen om internettet, hvor alle kan hente informationer, synes et øjeblik som en død myte: Punkteret. Smadret. Ligegyldig.
Men giv ikke op, lyder budskabet fra Ronald Deibert.
Helt almindelige mennesker er i stand til gøre en forskel i den kamp om fremtidens internet.
De færreste regeringer synes, at det er fedt at blive udstillet som udemokratiske. Samtidig er der en del software, som nemt gør forbrugerne i stand til at vride sig ud af myndighedernes knugende greb.
Ikke bare for de kyndige, der har et særligt tag på at bruge computere, men også for almindelige mennesker.
Blandt andet har Amnesty International lanceret software til beskyttelse af brugernes privatliv, som stadigt flere mennesker og organisationer støtter.
“Men stadig har vi en ubalance i konflikten. Specielt når man ser på brugerne i store lande som USA og Kina med milliarder af dollars til rådighed for myndigheder og militær,” siger Ronald Deibert.
Læs mere om Googles magt i fredagens trykte udgave af Computerworld.
