Tre dage til jeg lander i Kastrup.
Fire måneder på universitet i Canada, fem uger ned ad den amerikanske vestkyst og 6.000 kilometer i bil.
Fra at være begravet i bøger med -30 grader udenfor til at studere saltkrystaller på nært hold i Death Valley i 45 grader, gennem svimlende højder i Yosemite og Grand Canyon og dybt nede blandt tårnhøje skyskrabere i
Seattle og San Francisco; at rejse er at leve – og det er ganske vist.
Hvis man lige dvæler ved H.C. Andersens berømte citat, “at rejse er at leve” et øjeblik og så tager sine eksistentialistiske briller på, ser man måske citatet i et andet lys.
Nogle filosoffer sætter lighedstegn mellem identitet og hukommelse.
Det vil sige, at man er summen af sine oplevelser.
Uden en etisk afgørelse af hvad, det gode liv er, kan man deraf aflede, at man lever “mere” hvis man kan huske sit liv godt – eller omvendt, et rigt liv (ikke i materialistisk målestok) er mere mindeværdigt.
Hvor godt kan du huske de sidste tre år af dit liv?
Hvad er der sket? Det, tror jeg, er sunde spørgsmål at stille sig selv for at undgå, at livet går i tomgang.
For at leve et mere mindeværdigt liv har jeg som værdi at søge afveksling.
Dermed ikke sagt at “couch potatoes” (vidunderligt ord, findes ikke bedre på dansk) lever et dårligt liv, men der er en større chance for, at de ikke ved, hvad de går glip af, fordi de ikke prøver det.
Kilde til forandring
For mig er en kilde til radikal forandring at rejse.
Efter gymnasiet var jeg et halvt år i Australien, hvor jeg læste et semester på universitet i Melbourne, hvorefter jeg backpackede op ad den australske kyst og gennem Malaysia og Thailand.
Efter min bachelorgrad var jeg i Indien og arbejdede et halvt år som projektleder i en indisk it-virksomhed og rejste gennem landet fra Himalaya i nord til Kerala i syd.
Nu har jeg været et halvt år i Canada, læst MBA-kurser og været på road trip på den amerikanske vestkyst.
Min hensigt er ikke at forherlige mine egne handlinger, men at inspirere læseren til at realisere (endnu) et uoversætteligt amerikansk udtryk: Grab life by the balls. Oplev verden.
Man kan selvfølgelig sige, at det er nemt nok, når man er studerende og har friheden – ganske rigtigt, men det afholdt for eksempel ikke en mand, der sendte mig en mail på baggrund af min forrige klumme.
Han har med kone og to små børn rejst verden rundt i otte måneder.
Det har naturligvis omkostninger, jeg kører for eksempel ikke i en dyr bil.
Dog tror jeg, det i højere grad er mangel på initiativ, der gør, at mange mennesker ikke kommer ud og ser verden på andet end charterrejser og to-tre uger i sommerferien.
Om ikke andet, så brug forretningsrejser fornuftigt.
Mange af mine tidligere kolleger, som rejste til Indien, fik ikke set meget mere end hotelværelset i Mumbai, selvom fantastiske steder som Goa og Rajasthan ligger kort væk derfra.
Oven på denne prædiken vil jeg tilføje: Alt med måde; “at leve er at rejse” er ikke mit motto.
Jeg har mødt talrige backpackere, der sikkert synes, jeg er en ”couch potato” – de rejser (ofte alene) et til halvandet år rundt med mellemrum, hvor de sparer op til næste rejse.
Find den balance, der passer dig, men du skylder dit liv at prøve en storslået, lang rejse.
Mads Schjølin er MBA-studerende på Richard Ivey School of Business, USA.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
