Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Jeg kunne godt have tænkt mig, at købet af Royal P&O Nedlloyd ikke faldt sammen med vores store it-problemer, siger Jess Søderberg.

Søderberg ærgrer sig over Mærsks it-problemer

It-problemer kostede A.P. Møller-Mærsk 1,5 milliarder og faldt sammen med fusionen med P&O Nedloyd. Det ærgrer den afgående topchef, Jess Søderberg

Tilbage til artikel-oversigten: It-arven hos A.P Møller.

I et afskedsinterview i A.P. Møller - Mærsk-koncernens interne medarbejderblad, Mærsk Post, erkender tidligere topchef Jess Søderberg, at han er ked af kombinationen af fusionen med verdens tredje største containerrederi, P&O Nedlloyd, og introduktionen af et nyt it-system.

"Jeg kan ikke umiddelbart tænke på noget, jeg decideret fortryder, om end jeg godt kunne have tænkt mig, at købet af Royal P&O Nedlloyd ikke faldt sammen med vores store it-problemer," siger Jess Søderberg til Mærsk Post ifølge Børsen.

"Det kostede virkelig kræfter i hele containerforretningen og resulterede i et meget dårligt resultat i 2006," tilføjer den afgående topchef i bladet.

Kostede 1,5 milliarder

Det ligger meget godt i tråd med vurderingen fra aktieanalytiker i Jyske Bank, Michael Nielsens.

Han har til Computerworld vurderer, at it-problemerne i A.P. Møller-Mærsk har kostet omkring 1,5 milliarder kroner, hvis man alene ser på de direkte implikationer på virksomhedens bundlinje.

"Det er et godt bud, hvis man trækker konsekvenserne ved et fald i fragtraterne og stigende oliepriser fra de negative resultater hos Maersk Line," siger Michael Nielsen til Computerworld.

Jess Søderbergs strategiske valg om at købe det store containerrederi samtidig med, at man var i gang med en stor udrulning af et it-system, kostede imidlertid væsentlig mere, hvis man medregner andre indirekte faktorer.

Det forklarer analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank, der dog ikke vil sætte tal på.

"It-problemerne har haft konsekvenser for hele koncernen – og de kan have mistet kunder eller der kan være andre afledte effekter, som dukker op," siger han til Computerworld.

Værste problemer ovre

Ifølge regnskabsdirektør Per Møller skulle de værste it-problemer være overstået i juli i år, hvor anden del af det nye store conainerbookingsystem blev implementeret.

De alvorlige konsekvenser med fejlagtige fakturaer og containere sendt til forkerte havne bundede netop i, at medarbejderne i en periode på halvandet år arbejdede i to uafhængige it-systemer, hvilket komplicerede kommunikationen.

"Det vil gøre tingene meget nemmere, at vi nu kun har et system. Det er klart, at når man arbejder i to systemer, kan det let gøre livet lidt vanskeligt," som Per Møller tidligere har udrykt det til Computerworld.

5. november 2007 overlader Jess Søderberg posten til Niels Smedegaard Andersen.

Læs it-portrætter af Mærsk Mc-Kinney Møller, Jess Søderberg, Michael Pram Rasmussen og Niels Smedegaard Andersen i de kommende udgaver af den trykte udgave af Computerworld

Tilbage til artikel-oversigten: It-arven hos A.P Møller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere