Kernen i virtualiserings-teknologien er at gøre software i form af styresystemer og applikationer uafhængig af hardwaren ved hjælp af speciel virtualiserings-software, der adskiller software og hardware på et abstrakt plan.
Opdateret: Der er masser af virtualiserings-arbejde forude
Adskillelsen af software og hardware betyder, at man kan få én fysisk server til at opføre sig som mange virtuelle servere og dermed kombinere flere forskellige it-ressourcer i form af styresystemer, storage og applikationer på denne enkelte fysiske server.
Den enkelte virtuelle server vil stadig opføre sig som en fysisk server, men fra at have eksempelvis 60 servere stående med hver et kapacitetstræk på 10 procent, kan du nu få 60 virtuelle servere installeret på 10 fysiske servere, der til gengæld kan have et kapacitetstræk på 50 procent.
På den måde sparer virksomheden store mængder strøm til de mange fysiske servere, og får samtidig kæmpe gevinster i forhold til at kontrollere servernes arbejdsbyrder, overskuelighed og skalerbarhed, der tilsammen ofte sikrer en mere stabil it-drift i en virtualiseret virksomhed.
Hypervisoren
Den såkaldte hypervisor er selve virtualiseringsplatformen, der tillader flere operativsystemer at køre virtuelt og simultant på én fysisk server.
I tilfældet med Windows Server 2008 har Microsoft inkorporeret hypervisoren i selve softwaren. Både VMware og Citrix/XenSource kører en helt anden strategi ved at lade hver deres hypervisor til henholdsvis ESX Server 3i og XenServer sidde i selve serveren som flashmemory.