Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

EU på vej med grønt lys til mobilsnak i fly

Nu skal det være tilladt at tale i mobiltelefon i flyet. EU-Kommissionen vil derfor tillade brug af mobiltelefonen i fly over 3.000 meters højde i hele EU.

EU-Kommissionen vil indføre nye regler, der tillader flyselskaber at tilbyde kunderne mobilopkald i fly, der befinder sig i luftrummet over samtlige EU's medlemsstater.

"Fælleseuropæisk telekommunikation såsom mobiltelefoni om bord på fly har behov for en "one stop shop"-regulering, så den kan fungere overalt i Europa, og det er begrundelsen for Kommissionens initiativ i dag. Én beslutning med regler for hele det europæiske luftrum er en forudsætning for, at denne nye tjeneste kan blive en realitet", siger Viviane Reding, EU's kommissær for telekommunikation, i en pressemeddelelse.

Det nye regelsæt, som Kommissionen har offentliggjort i dag, vil få flyselskaberne til at gå på vingerne i en fart for at tilbyde kunderne mobilsnak i flyet, skriver International Herald Tribune.

Flere selskaber er også i gang med forsøg med mobilsnak, herunder både Air France, Ryanair og BMI, ligesom SAS også har kørt forsøg.

Teknologien

Det er GSM1800-frekvensbåndet som med EU-Kommissionens tilladelse skal kunne anvendes i fly, der befinder sig minimum 3.000 meter over EU's medlemsstater.

I Danmark har IT- og Telestyrelsen allerede sidste år tilladt mobilsnak i fly på samme frekvensbånd, som EU nu vil tillade i hele EU.

Teknologien, som Kommissionen vil tillade, kobler passagerernes mobiltelefoner sammen med mobilnetværk ombord, der så igen er forbundet til jorden via satellitter, og samtidig sikre, at udgående og indkommende opkald er lave nok til ikke at bryde ind i flyets kommunikationsudstyr.

EU-Kommissionens forslag sikrer samtidig, at en licens til at tilbyde mobiltelefoni i flyet i ét land, giver adgang til at tilbyde det i hele EU.

Prisen?

EU-Kommissionen indførte sidste år regler, der kræver nedsættelse af prisen på telefoni fra et land til et andet inden for EU.

Men disse regler vil ikke umiddelbart gælde for opkald over 3.000 meter.

Kommissionen lover dog, at den vil følge prisudviklingen på mobilopkald i luften tæt.

"Nu forventer vi, at operatørerne kommer med gennemskuelige og innovative pristilbud. Mobiltelefoni om bord på fly kan være en meget attraktiv ny service, især for dem, der på forretningsrejse har et kommunikationsbehov, uanset hvor de er, og hvor de er på vej hen.

Men hvis forbrugerne får skyhøje telefonregninger, kommer denne nye service slet ikke fra start. Jeg appellerer også til luftfartsselskaberne og operatørerne om at sørge for, at der om bord på flyene bliver mulighed for at undgå, at dem, der ønsker at benytte kommunikationstjenester under flyvningen, generer de andre passagerer," siger telekommissær Viviane Reding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere