Artikel top billede

Foto fra OOXML-demonstration i Oslo 9. april i år. (Foto: computerworld norge)

Office 2007 lever ikke op til ISO-versionen af OOXML

Word-dokumenter i Microsofts seneste Office-pakke er ikke kompatible med ISO-udgaven af OOXML. Årsagen er de mange ændringer i forbindelse med godkendelsen af OOXML som standard.

Microsofts bud på et åbent dokumentformat, OOXML, blev for nyligt godkendt som standard af International Organization for Standardization (ISO) på linje med open source-formatet ODF.

Nu viser det sig imidlertid efter godkendelsen, at Microsofts egen Office 2007, der kan gemme dokumenter i det XML-baserede OOXML-format, ikke gemmer dem i tråd med ISO/IEC 29500-standarden.

Det afslører en test, som den ansvarlige for OOXML-arbejdet i ISO, Alex Brown, har foretaget.

"Word-dokumenter genereret af den nuværende version af MS Office 2007 er ikke i overensstemmelse med ISO/IEC 29500," skriver Alex Brown på sin blog.

Årsagen til, at Office 2007 ikke lever op til ISO-standarden, er, at der undervejs i godkendelsen af OOXML-formatet er blevet gennemført en række ændringer, så det kunne blive godkendt som standard.

Alex Brown mener dog, at fejlen kan rettes gennem en automatisk opdatering af Office 2007.

"Ud fra Microsofts evne til at pille ved OOXML-formatet imellem service packs, håber jeg, at MS Office hurtigt vil blive bragt i overensstemmelse med 29500-specifikationen og fortsætte den vej. En stærk motivation for at godkende 29500-specifikationen som ISO/IEC-standard var at hindre Microsoft fra den slags stunts i fremtiden," skriver Alex Brown.

Sker det ikke, kan brugerne risikere ikke at kunne åbne OOXML-dokumenter oprettet i Office 2007 med andet programmel, selv om dette skulle understøtte ISO/IEC 29500-standarden.

ISO-version ikke klar endnu

Microsofts tekniske chef i Danmark, Jasper Hedegaard Bojsen, bekræfter, at Office 2007 endnu ikke lever op til ISO/IEC 29500-standarden, men kan dog ikke lade være med at trække en lille smule på smilebåndet.

"Det er helt indlysende, at Office 2007 ikke lever op til ISO-standarden, og det gør den jo selvfølgelig ikke, fordi ISO-versionen af Open XML slet ikke er tilgængelig endnu," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

"Det svarer lidt til at sige, at OpenOffice ikke understøtter ODF 1.2, fordi det gør den heller ikke, fordi den eksisterer heller ikke endnu."

Jasper Hedegaard Bojsen forventer, at ISO-versionen vil være klar om et par måneder, og at Microsoft herefter vil understøtte ISO-versionen.

Næste projekt for Alex Brown bliver at gentage testen med ODF-formatet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere