Om et øjeblik vinder Obamaman det amerikanske præsidentvalg, og det er næsten officielt, at han vinder, fordi han forstår at bruge de nye medier.
Men hvad sker der efter valget? Vil præsidenten Obama anvende de nye medier ligeså effektivt som kandidaten Obama; vil han ændre den måde, statsledere kommunikerer; vil de højtidelige tv-taler blive afløst af eller suppleret med en netværkende præsident og inddragelse af de nye medier?
Under valgkampen har Obama været til stede overalt; Facebook, MySpace, YouTube og alle andre steder, hvor det giver mening. Og selvfølgelig moderskibet
My.BarackObama.com.
Han har anvendt nyhedsbreve vedholdende og dygtigt, opfordret til debat om politiske emner og spurgt folk, hvad de mente. Han har brugt det hele til at skaffe tons af penge til kampagnen.
Dialogen med de potentielle vælgere har været umulig at styre, men det har ikke givet problemer. Der var optræk til en mindre skandale, da troll-gruppen 'Gay Nigger Association of America' oprettede en støttegruppe på
My.BarackObama.com, men den blev hurtigt fjernet, og det udviklede sig aldrig.
Obama har ført en effektiv kampagne i de nye medier, som han ikke har nogen kontrol over, og han er sluppet godt fra det. Han har sikkert en hær af kampagnefolk til at følge med alle steder, klar til at gribe ind så snart der er optræk til ballade, og det er der sikkert ofte.
Det er ikke gået galt en eneste gang, og Obama har uden tvivl vundet meget ved åbenheden og den direkte dialog med vælgerne.
Hele Obamas kampagne på nettet har handlet om at netværke, og der adskiller den sig fra alt, hvad vi tidligere har set. Netværk er ikke noget man har, det er noget, man gør - og det er meget mere end at vedligeholde kontakten med gamle studiekammarater.
Nye medier som stabsfunktion
Obama har ændret reglerne for politiske kampagner. Han har fået en uvurderlig erfaring med de nye medier, og efter valget har han en historisk mulighed for at vende op og ned på den måde, en statsleder kommunikerer med sit folk på. Men vil han bruge den?
Han vil naturligvis forsøge at holde sammen på sine netværk efter valget, for han skal genvælges om fire år, og så får han brug for dem. Men at netværke som præsident er noget helt andet end at netværke som kandidat, og netværk kan ikke køre i tomgang.
Obamas kampagne har haft en direktør for nye medier, Joe Rospars. Han har gjort det godt, og det bliver spændende at se, om han efter valget får en rolle i det hvide hus.
Rospars arbejdede for Howard Deans kampagne ved præsidentvalget i 2004, hvor internet for første gang blev inddraget for alvor, og han er nok den mand i USA, der har størst erfaring med de nye medier som politisk redskab. Hvis han bliver en del af præsident Obamas stab, betyder det, at de nye medier for første gang bliver en væsentlig del af en statsleders kommunikation med folket.
Valget af Barack Obama som præsident for USA kan dermed blive det helt store gennembrud for de nye medier. Valgkampen har været en øjenåbner for politikere, og hvis han som præsident forstår at inddrage de nye medier ligeså effektivt, vil det påvirke kommunikationen hos regeringer, statsledere, ministerier, kommuner og myndigheder over hele verden.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
