Artikel top billede

"Lav og følg en business case," lyder rådet fra Ejvind Jørgensen, Dansk IT og Rambøll Management.

Statsrevision: Statslige it-projekter styres for dårligt

De statslige digitaliseringsprojekter sejler, fordi der mangler styring. Det er som at spille fodboldkamp uden mål, lyder det fra Dansk IT.

Statsrevisionen har vejet en række statslige it-projekter og fundet dem for lette.

I en beretning fra revisionen hedder det, at beslutningsgrundlaget for de fem digitaliseringsprojekter, som revisionen har undersøgt, i flere tilfælde ikke var fyldestgørende

Blandt de undersøgte projekter er borgerportalen Virk, Elektronisk Lovtidende og et projekt i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Heller ikke styringen af projekterne levede i alle tilfælde op til begrebet god projektstyring, og projektmålene var ikke tilstrækkeligt klare.

Statsrevisorerne vurderer, at der er et væsentligt rum for forbedring i styring og implementering af de statslige institutioners digitaliseringsprojekter.

Endelig konstater revisionen, at institutionerne i flere tilfælde har undladt at følge de råd og vejledninger, som findes i en lang række nationale digitaliseringsværktøjer, som blandt andet er stillet til rådighed af Den Digitale Taskforce, IT- og Telestyrelsen og Finansministeriet.

Statsrevisorerne pointerer, at styring er vigtig, da der historisk set er eksempler på statslige projekter, som er blevet dyrere, forsinkede og har fungeret ringere end forventet, men erkender, at de statslige digitaliseringsprojekter ofte er omfattende.

Brug dog en business case

"Vi har talt om business cases siden 2000, men det slår ikke igennem i de offentlige projekter. Det undrer mig, når der er beviser for, at det virker. De bedste resultater får projekter, der bruger business casen som styringsgrundlag. Ellers er det jo ligesom at spille en fodboldkamp uden mål og måltavle," siger Ejvind Jørgensen.

Han er medlem af Dansk IT's udvalg for it i den offentlige sektor og underdirektør i Rambøll Management.

Ejvind Jørgensen mener, at en af grundene til, at det offentliges it-projekter løber af sporet er, at der mangler tunge projektleder i det offentlige system, når man sammenligner med det private.

"It-projekterne i det private har ikke problemer i samme udstrækning som det offentlige. De offentlige projekter, der klarer sig bedst, bruger business case som styringsgrundlag.

Fem gode råd om projektstyring

Marginale overskridelser af tid og budget betyder måske ikke så meget, hvis ellers at effekten af projektet er optimalt. Den sammenhæng er private virksomheder i højere grad end offentlige klar over, mener Ejvind Jørgensen.

"Man skal fokusere på de rigtige ting, i stedet for kun at gøre tingene rigtigt. Det er ikke videnskab, det handler om. Det er praksis-skab, for vi ved jo godt, hvad vi skal gøre."

Han mener, at it-projektlederne kunne høste store gevinster ved at fokusere strategisk på leverandørleddet. Hvilke redskaber og metoder skal der bruges i projektet?

"Og så mangler mange projekter et gensidigt krav mellem kunde og leverandør om modenhed."

Ejvind Jørgens er medforfatter til rapporten 5 holdninger til offentlige it-projekter - på vej mod en skandalefri fremtid.

Her kan projekt-ejere hente en række gode råd om projektplanlægning- og styring. De ser kort fortalt således ud:

• It-projekter er forandringsprojekter. Hvordan skaber man den forandring i organisationen, der kan udløse de ønskede effekter?

• Større erkendelse af risici: Hvordan indretter man sig med, at der altid er risici forbundet med it-projekter?

• Ageren overfor rammebetingelser: Ligegyldigt, hvor lang en kontrakt, du skriver, er du nødt til at kunne indgå kompromiser hen ad vejen.

• Fælles incitamentsstruktur: Modsatrettede incitamenter til trods, skal alle trække i samme retning.

• Større modenhedskrav til kunde og leverandør: Vær bevidst om din egen formåen, inden du kaster dig ud i et stort projekt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere