Artikel top billede

Nu kan du betale for bussen over mobilen. Trafikselskaberne håber på færre gratister, selvom sikkerheden ikke er 100 procent.

Nu kan du skrive en sms til bussen

Så er det slut med at huske småmønter til bus, s-tog og metro. Nu kan hovedstadens rejsende betale billetten med en sms-besked. Sikkerhed er dog ikke skudsikker.

Det er utvivlsomt ikke første gang, tanken har været tænkt. Og nu er det så endelig realitet.

Nu behøver du ikke længere hvirvle op i lommeulden for at få lov at stige på en bus, et s-tog eller et metro-tog i hovedstadsområdet.

Efter at have været otte måneder undervejs er det fremover muligt at købe billet ved at skrive en sms til 1415 efterfulgt af navnet på stationen, man rejser fra, samt det antal zoner, man ønsker at rejse.

Færre gratister

Det håber hovedstadens trafikselskaber, der sammen har lavet løsningen, vil betyde væsentlig flere kunder.

"Kunderne har meldt ekstremt positivt tilbage på løsningen, fordi det er nemt at bruge, så vi føler os meget overbeviste om, at flere og flere vil bruge det," siger Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog.

Kalkulerede risici

Når billetten bliver digital, følger naturligt en række sikkerhedsrisici hvad angår ægtheden af sms-billetten.

Det er der dog taget hånd om, forklarer Niklas Marschall. Sådan da. Grunden til, at systemet kunne udvikles på de otte måneder, skyldes nemlig, at sikkerheden ikke er helt skudsikker.

"Vi har taget en velovervejet tilgang til sikkerheden. Der godt være en risiko. Vi tænker blot over, om det er noget, vi kan leve med eller ej. Når man har gjort det, behøver man ikke gå efter 100 procents-løsninger," siger han.

Han fortæller dog, at sikkerheden er sikret i tre trin.

"Vi føler os sikre i stort set alle de tilfælde, hvor vi mener, der er en sandsynlighed for at folk kan finde på at snyde," siger han.

SMS-opbygning skal sikre ægthed

Sms-beskederne indeholder en stribe tal og er opbygget efter en logik, som trafikselskabernes kontrollører er blevet særligt oplært i at afkode.

Det, mener Niklas Marschall, gør risikoen for snyd minimal.

"Man kan ikke videresende sms'en. Man kan heller ikke kreere en sms selv. Derudover er der tale om dokumentfalsk, hvis man overhovedet begiver sig ud i at snyde med det. Så er det straffelov og ikke blot en afgift vi taler om," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere