Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Conficker-stilhed før stormen bryder løs

Conficker-ormen, der har hærget verdens computere gennem mange måneder, er sat på standby, men måske kun for at gøre sig klar til at udføre sin egentlige mission.

Mere end 10 millioner maskiner er på verdensplan inficeret med den skadelig netværksorm, der går under navne som Conficker og Downadup.

I Danmark anslås antallet af inficerede computere at være mindst 9.000.

Den massive spredning, der blev sat i gang i slutningen af 2008, kan ifølge en sikkerhedsekspert blot være det første trin i ormens egentlige formål.

"Indtil nu har ormen bare spredt sig, men den har endnu ikke 'ringet hjem' for at aflever informationer eller udført lignende aktivitet," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Hvad er ormens mission?

Der har endnu ikke vist sig noget direkte kriminelt formål med spredningen af ormen, men en indbygget funktion i den skadelige kode får en alarmlampe til at blinke hos eksperten.

"I alle varianter af ormen er der indbygget en opdateringsfunktion, der aktiveres den 1. april. På den dato vil ormen efterspørge en opdatering fra en række vilkårlige domæner med nye retningslinjer for sin opførsel," fortæller han.

"Opdateringspakkens indhold er endnu ukendt, men man kan frygte, at det egentlige formål er, at ormen udvikler sig til en informationstyv," siger Peter Kruse.

"Det er naturligvis usikkert, men der er tegn på, at ormen vil mutere til noget i den retning."

Han begrunder denne antagelse ud fra de professionelle arbejdsmetoder, som udviklerne bag ormen har benyttet sig af.

"Koden i Conficker og Downadup er yderst velprogrammeret. Samtidig er bandens måde at lave netværk på meget avanceret," siger Peter Kruse, der karakteriserer det foreløbige arbejde som yderst professionelt.

"En af de ting, som en kriminel bande kunne være meget interesseret i at samle ind, er netop denne type følsomme informationer," siger han.

Kan begynde 1. april

Hvis hans forudsigelse kommer til at holde stik, betyder det i praksis, at der bliver leveret følsomme informationer fra millioner af maskiner startende onsdag den 1. april.

Der er dog ingen grund til at gå i panik endnu, for der er stadig tid til at fjerne ormen fra inficerede maskiner.

Sådan fjernes ormen

Det første man bør gøre for at undgå Conficker eller Downadup er at installerer den sikkerhedsopdatering fra Microsoft, der hedder MS08-067.

Den retter sårbarheden, som gør, at ormen kravler ind på Windows-maskiner, fortæller Peter Kruse.

"Herefter bør man slå auto-run fra på sin USB-port og vælge stærke passwords også på delte drev internt i firmaerne," siger han.

Er man så uheldig, at der allerede er en orm på besøg, kan man hente et gratis værktøj, der fjerner den. De findes både til netværk og almindelige maskiner.

Det kan eksempelvis gøres hos antivirus-producenten BitDefender.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere