Vi er mange, der ryster i bukserne, når børnene går på nettet. Tænk, hvis de skulle finde på at downloade en forkert fil.
Antipiratgruppen og dens advokater har i årevis truet med at "sagsøge os langt ind i helvede", hvis vi skulle være uheldige. Og de gør det jævnligt, så der er god grund til at være nervøs.
Hvad skal man stille op? Børn gør ikke altid, som deres forældre siger, og det skal de heller ikke. De fortæller heller ikke deres forældre alting, og det skal de slet ikke. Men for pokker, det kan være svært at falde i søvn. For en nat står de der i sorte regnfrakker, og det regner, og de tager en med, og konen når aldrig at høre noget og sidder ensom tilbage, indtil hun må ud at finde en ny mand for at kunne brødføde familien.
Så det er ikke mærkeligt, at man er nervøs.
Eneste forsikring har hidtil været at installere et trådløst netværk og åbne det for hvem som helst. For så er det svært at sige, hvem der har hentet den famøse kopi, og uden sikkert bevis kan de ikke nagle dig.
Problemet er bare, at når man gør det, så finder alle naboerne og alle naboernes unger lynhurtigt frem til det "sikre" net, og begynder at downloade helt vildt. Og så er der ikke meget netforbindelse tilbage til en selv. Det er pest eller kolera.
Indtil nu.
For halleluja, redningen er nær. Som et lysende fyrtårn stråler og drager frelsen hvem som helst med sin uimodståelige glans.
Løsningen opstod som altid henne i pornobranchen. Tilskyndet af YouTubes succes, skabte frigjorte, men skamløse, pengemænd tjenesten YouPorn, som tilbyder små streamede videoer med variationer over nogenlunde det samme tema. Moderne præsenteret med tags, previews, fuldskærmsvisning og så videre.
Ophavsretsbeskyttet materiale, måske. Ingen ved det. Ingen bekymrer sig om det. De kigger bare. Altså de andre kigger. Jeg ved godt, at du ikke kigger, men de andre gør. (Du må for resten gerne kigge nu, jeg har lige givet dig et alibi - du kan jo sige, at du studerer ophavsrettens endeligt).
Det bliver fedt
Det sjove er, at TDC var hurtig til at følge efter. Tjenesten "TDC Play" tilbyder et voldsomt udbud af musik lige til at lytte på. TDC Play følger med både det ene og det andet TDC-produkt og har gjort det tydeligt for hele Danmark, at musik er noget, man lytter til - ikke noget, man køber.
Om lidt tilbyder TDC's konkurrenter nogenlunde det samme. Det bliver standard, og når det sker, er det for alvor cementeret, at musik skal høres på nettet og i øvrigt ikke koster noget.
Der er mange andre websites, som tilbyder at streame musik og små film lige ud i højttalerne. Nogle af dem har clearet rettighederne, andre har ikke. Vi ved det ikke, vi lytter bare.
Det er fedt. Vi kan sove trygt igen. Børnene kommer ikke længere til at downloade en ulovlig kopi. De ser bare de film, de vil.
Nogle af dem gør nok noget forbudt - men dem om det. TDC siger, at de har lavet aftaler - men dem om det. Og hvad med surfthechannel.com, megavideo.com, lastfm.com og alle de andre musik- og videosites? The Pirate Bay er på vej med de nyeste spillefilm, siger de. Det bliver fedt!
Der kommer flere og flere udbud, og ingen almindelig netbruger gider bekymre sig om rettighederne. Hvorfor skulle vi dog det?
Ingen kan forhindre mig i at tage en kigger. Og lur mig, om ikke både du og dine børn vil kigge med.
Vi bliver alle pirater.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
