Artikel top billede

Den nok mest kendte netbook, Asus Eee PC, sælges i øjeblikket både med Windows og Linux. Måske Chrome OS snart slutter sig til?

Googles Linux-styresystem vises frem i morgen

Vil Googles nye Chrome OS kunne udfordre de store styresystemer?

Googles styresystem, Chrome OS, vil efter alt at dømme få sin offentlige debut i morgen, onsdag.

I hvert fald har Google sendt en invitationen til pressen til et møde i selskabets hovedkvarter i Mountain View i Californien, hvor der vil "blive vist nogle få demoer", og med deltagelse af blandt andre Matthew Papakipos, der er en af hovedkræfterne bag udviklingen af Chrome OS.

Det er endnu meget sparsomt med oplysningerne om Chrome OS.

Det ligger dog fast, at der er tale om et Linux-baseret styresystem, der i første omgang vil være rettet mod de små netbooks.

I et blogindlæg fra 7. juli i år, hvor Google første gang luftede OS-tankerne, lød det blandt andet, at Chrome OS både vil kunne køre på x86-arkitektur og ARM-chips.

I indlægget skrev Google også, at styresystemet vil have internettet som omdrejningspunkt, så webapplikationer vil være i højsædet, og selve styresystemet kan blive så let som muligt.

Google har lovet, at kildekoden vil blive gjort open source, men det vides endnu ikke under hvilken licens og i hvilken grad, det vil ske.

En ukendt faktor i OS-kampen

Selskabet har allerede meldt ud, at flere pc-producenter er klar til at satse på Chrome OS.

Det drejer sig indtil videre om Acer, Adobe, ASUS, Freescale, Hewlett-Packard, Lenovo, Qualcomm, Texas Instruments og Toshiba, skriver Google i en FAQ om Google Chrome.

Da styresystemet retter sig mod netbook-markedet, kommer det først og fremmest til at kæmpe mod Microsofts Windows XP og Windows 7, men også andre Linux-distributioner, der anvendes på de små netbooks.

Fordi Google indtil videre har holdt kortene tæt til kroppen, er det dog svært at spå om, hvor stærkt et alternativ Chrome OS bliver til for eksempel Windows 7 på netbook-fronten.

Det er først meningen, at Chrome OS skal have sin kommercielle debut i første halvår 2010, så den version, der vil blive præsenteret på pressemødet i USA i morgen, vil være en tidlig udgave.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere