Den britiske kapitalfond HgCapital køber softwareselskabet StepStone Solutions for 110 millioner euro, hvilket svarer til knap 819 millioner kroner.
Selskabet har 1.400 kunder i 17 lande og har 450 ansatte. Den nuværende ledelse vil fortsætte i selskabet.
Herhjemme er StepStone især kendt for sin jobportal, som imidlertid ikke berøres af salget. Jobportalen vil fortsat være ejet af det tyske selskab, Axel Springer.