Ekstrem præcision i nuancer
Med en pris på godt 17.000 kroner er Spectraview 2180 kun interessant for brugere med meget høje krav til farvegengivelse og præcision i farvenuancer, for eksempel trykkere og avancerede professionelle fotografer.
Den klarer at vise det fulde farvespekter, både efter Adobe RGB og NTSC standarden.
Med hensyn til den begrænsede målgruppe regner man med, at der sælges omkring 10.000 skærme af denne klasse om året i hele Europa.
Blandt de første
Spectraview 2180 er én af de allerførste billedskærme til computerbrug, der har diodebelysning. Hidtil har TFT skærme haft belysning med koldkatoder eller lysstofrør.
Små enheder har ofte koldkatode, mens almindelige TFT skærme til computerbrug næsten uden undtagelse har lysstofrør langs skærmens kanter, hvor lyset fordeles af en tyk, gennemskinnelig plade bag selve panelet.
Der findes tre direkte fordele med lysdioder. Der kan opnås et større farverum, de indeholder ingen kviksølv, og de har længere levetid.
Større farverum medfører, at skærmen kan vise en større del af farvespektret. Med lysdioder er det muligt at styre farverne i lyset mere nøjagtigt end med andre lyskilder.
Man slipper for diffust lys bestående af uønskede bølgelængder, som skal filtreres bort af TFT panelet.
Belysningen hos Spectraview er jævn, og billedet føles meget roligt.
Vi fik en anelse flimmer i nogle af mønstrene i testprogrammet Displaymate, men det var ikke noget, der kunne mærkes i almindelige billeder.
Fremragende billede
Billedkvaliteten er aldeles fremragende. Farverne er behageligt neutrale allerede i grundtilstanden, og desuden kan man kalibrere dem inden for vide rammer. Kontrasten er udmærket i både lyse og mørke partier. Selv farven sort er god. Vi målte den til en halv candela pr. kvadratmeter, når skærmen viste sort.
En særlig egenskab ved skærmen er, at farvetemperaturen justeres direkte i diodebelysningen. I en almindelig skærm sker det i TFT panelet, hvilket medfører, at lysstyrken varierer lidt med farvetemperaturen.
På Spectraview skal man kunne justere hvidtemperaturen mellem 5.000 og 9.300 Kelvin uden at tabe i lysstyrke.
God betragtningsvinkel.
Spectraview LCD 2180 leveres med et beskyttelseslag, der forhindrer reflekteret lys ovenfra og fra siderne.
Ved normal brug sidder du nøjagtig midt for skærmen, men hvis du fjerner beskyttelseslaget, kan man se, at betragtningsvinklerne er udmærkede, præcis som de plejer at være ved IPS paneler. Farverne holder nuancen næsten uanset vinkel.
Mulighederne for at kalibrere skærmen er enorme. Man bør helt bestemt arbejde med det medfølgende program Spectraview Profiler. Det findes både til Windows og Mac og giver adgang til hele udbuddet af kalibreringer.
Tyk strømsluger
Spectraview er usædvanlig tyk og desuden temmelig tung. Den afgiver en hel del varme, og vi målte effektforbruget til så meget som 75 watt. Meget af dette hænger sammen med, at dette er den første model med en helt ny teknik.
Forbedringer af selve billedkvaliteten og muligheden for at slippe af med kviksølvet i baggrundsbelysningen, er nogle af de tekniske udfordringer producenterne af fladskærme slås med.
Diodebelysning løser sidstnævnte, da den til forskel fra lysstofrør hverken indeholder kviksølv eller blyforbindelser.
Det er sandsynligvis det vigtigste argument for at skifte til lysdioder. I takt med de stadig strengere miljøkrav til kontorskærme kan dette blive et enormt marked. Allerede i dag stiller især offentlige myndigheder strengere miljøkrav til computerudstyr.
Dobbelt levetid
Den tredje fordel ved diodebelysning er den længere levetid. Nu er det i og for sig ikke noget problem med TFT skærme. Man regner med, at en TFT skærm klarer op mod 50.000 timer eller omkring fem år i uafbrudt drift.
Med diodebelysning menes levetiden dog at blive nærmest det dobbelte. For lufthavne og lignende, der har store dyre præsentationsskærme, som kører døgnet rundt år efter år, kan det være et argument.
På lang sigt tror de fleste, at nye skærmteknikker som OLED vil tage over. I en OLED skærm består de enkelte billedpunkter af organiske dioder, som selv afgiver lys med den korrekte farve.
Man slipper altså helt for baggrundsbelysningen, men det kræver helt nye fremstillingsprocesser. Skærme med diodebelysning derimod bruger paneler, der ligner nutidens TFT skærme. Man kan altså bruge eksisterende produktionsanlæg, mens man venter på de nye teknikker.
