Et moderne radiorør
Hvad får en radioproducent til at forklæde en bærbar radio som et 34 cm højt firkantet rør af anodiseret aluminium med perforeret front forsynet med en tyk gummiring foroven?
Det hjælper selvfølgelig at få at vide, at producenten hedder B&O, men alligevel. Forsynet med én højttaler, genopladeligt batteri, motordrevet antenne og sprække til hukommelseskort i stedet for cd-afspiller – B&O har naturligvis lavet salat af kassettebåndet for længst – er BeoSound 3 ikke en bærbar radio, man ser hver dag.
Det lille SD (Secure Digital) eller MMC (MultiMediaCard) hukommelseskort kan rumme op til 1-2 GB data, og meningen er, at man selv overfører musik i MP3- eller WMA-format fra for eksempel sin computer eller B&O’s eget nye Beosound 4-anlæg).
Når kortet er stukket i sprækken i bunden, bliver radioen i princippet til en cd-skifter med mulighed for at springe frem og tilbage mellem både pladetitler og numre.
Systemet fungerer udmærket og er let at bruge, og det er en fordel, at musikken hverken datamæssigt eller rent fysisk fylder særlig meget. Det har dog en lydkvalitetspris, der på den anden side ikke betyder alverden i denne forbindelse, for Beosound 3 er bestemt ikke noget hi-fi-anlæg. Ved højttalergengivelse udnytter radioen den basforstærkning, der følger af at stå på et bord eller en hylde, mens mellemtonen er sært tilbagetrukket.
Der er desværre ikke mulighed for at ændre noget på klangen. Og vil man have stereo, må man bruge hovedtelefoner. Sådan er det.
Giv den bare fingeren
Som altid, når det gælder B&O, er betjeningen brugervenlig, om end ikke helt så intuitiv, som fabrikken sikkert gerne vil give indtryk af. Al betjening foregår på toppen omkring en sort ring og forskellige betegnelser som radio, stop og så videre.
Betegnelserne er soft-touch-felter, der blot skal berøres, og den sorte ring er volume-knappen, som enhver pegefinger vil elske at køre rundt i. Hvad der sker, fremgår af et rødt display, der lyser op bag den perforerede front.
Tænder du for radioen, skyder en antenne automatisk 23 cm op i luften, så pas på ikke at stille produktet for tæt under en hylde eller lignende (antennemotoren stopper dog af sig selv ved kontant modstand). Radioen har plads til 59 faste stationer, og det er ikke helt urealistisk, for den støvsuger rent ud sagt æteren, så det er ingen kunst at fylde pladserne op.
Traditionen tro har B&O dog tænkt betjeningen godt igennem, så man for eksempel skal trykke to gange på delete-knappen for at slette en fast station – et enkelt forkert strejf forårsager altså ikke katastrofer. Et andet eksempel er, at klokkeslættet for at spare strøm kun vises i displayet, når radioen er tilsluttet lysnetdelen.
Der er indbygget ur, og radioen har både alarmfunktion og hold-kæft-funktion (den tier stille i 10 minutter og kan bruges et uendeligt antal gange). Den kan også indstilles til godnatsluk. Alle disse funktioner programmeres med en pil op og ned, der rykker ét minut for hvert "tryk".
Men holder man fingeren på pilen, tæller cifrene hurtigere, først med 10 minutter ad gangen og snart med en time ad gangen. Så er man forbi og må tælle tilbage. Det kan godt blive lidt træls.
Den pølsetykke gummiring er en integreret del af radioen og kan vippes ned, men ikke tages af. Den er beregnet til enten at bære radioen i hånden eller hænge den op på væggen på et medfølgende vægbeslag. Men giv agt, for sagen vejer 2,5 kg og føles faktisk endnu tungere. Det må det indbyggede batteri tage en del af æren for. Det tager 2,5 time at oplade via den medfølgende lysnetdel.
Til gengæld giver det så strøm nok til 10 timers underholdning og 20 dages stand-by.
BeoSound 3 er på nogle punkter nærmest genial og på andre punkter bare anderledes. Altså typisk B&O. Og så er den faktisk ret dyr. Egentlig kunne man vel sige, at der til den pris burde være vedlagt et rigtigt hukommelseskort og ikke kun en rød plastikattrap!
