Fantastisk filmoplevelse med Blu-ray

Vi anmelder den første Blu-ray filmafspiller. Billede og lyd imponerer vildt. Afspillerne er dog ekstremt dyre og filmudbuddet er – indtil videre - temmelig ringe.

Fantastisk filmoplevelse med Blu-ray

Fremtidens runde format til film hedder Blu-ray eller HD-DVD, alt efter hvilken producent, du taler med.
Panasonic støtter det førstnævnte format og det samme gør store producenter som Sony, Samsung, Pioneer, Apple og Hitachi.

Den konkurrerende standard HD DVD bakkes af andre tunge navne, og de HD DVD-afspillere, som findes på det amerikanske marked, er betydeligt billigere end en Blu-ray alternativerne. Teknisk har Blu-ray større lagerkapacitet (op til 25 gigabyte per skive) og har – indtil videre - bedre mulighed for interaktivitet end HD DVD.

Nå, men vi skal nu teste vores første Blu-ray afspiller, som er Panasonics DMP-BD10.

For at se, hvad maskinen kunne præstere under optimale forhold, anvendte vi Sonys VW100-projektor til testen. Projektoren hører til i den dyre ende og understøtter 1.080p-signaler.

Vi havde lånt to filmtitler fra Sony Pictures i full-HD format. Og hvilken billedkvalitet! Skarpheden var utrolig god, og vi vænnede os hurtigt til at se hudporer og skægstubbe på alle skuespillere, som dukkede op på Euroscreen-lærredet.

Vi så dog ingen forskel mellem 1.080i og 1.080p indstillingerne, hvilket nok skal forklares med, at kildeformatet er 1.080p i 24 hertz, og i begge tilfælde fik vi fuld opløsning i slutsignalet.

Skal vi nævne noget negativt, er det, at billedet bliver en smule ujævnt sammenlignet med, når vi så film i lav opløsning.

Elendigt filmudvalg

Panasonics maskine kan naturligvis også afspille dvd-film, og på forsiden af afspilleren finder man, foruden HDMI-udgangen også component- og scart-udgang.

Lyden sender du digitalt til recieveren, eller også lader du afspilleren afkode 7.1-lyden, som du siden sender videre i analog form. Du skal bruge sidstnævnte metode, hvis du vil udnytte det nye format Dolby Digital Plus.

Menusystemet i Panasonic DMP-BD10 er enkelt at forstå, og har du tidligere haft med Panasonic at gøre, bliver du hurtig fortrolig med fjernbetjeningen, som har samme høje kvalitet som afspilleren.

Vi blev dog lidt utålmodige over, at maskinen skulle bruge 20-30 sekunder på at identificere og starte afspilningen af vores skiver. Desuden er indstillingsmulighederne for billede og lyd lidt sparsomme for så dyr en afspiller.

Vil du have det bedste billede til din full-HD projektor eller højopløsningsfjernsyn, så bliver du hurtigt gode venner med denne afspiller.

Hvis du har for mange penge på kontoen og simpelthen ikke kan vente på, at filmudbuddet er blevet større, og konkurrenternes modeller dukker op, så bør du købe denne ekstraordinære filmafspiller.

Til alle andre vil vi anbefale at vente, indtil konkurrencen inden for Blu-ray bliver større, og flere maskiner kommer på markedet. Sony har allerede annonceret, at deres afspiller dukker op i starten af 2007 med en forventet pris på cirka 10.000 kroner, eller omkring 25 gange så meget som en dvd-afspiller fra Kvickly.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28 april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS