Menneskeligt Linux-system ... endelig!

Engang var det Red Hat, SuSE og Mandrake, der dominerede Linux-markedet. Men Ubuntu er ved at vinde fodfæste på sin simplicitet og overskuelighed. Vi tester derfor den nyeste version.

Menneskeligt Linux-system ... endelig!

Linux-baserede operativsystemer er kendte for at komme med tusindvis af applikationer, hvor brugeren tvinges til at afprøve dusinvis af email-programmer og tekstbehandlinger for at finde det bedste program.

Det store udvalg anses af mange Linux-entusiaster for at være en styrke, hvilket det i princippet også er, men for almindelige mennesker er det bare forvirrende.

Ubuntu-folkene har valgt en anden indgangsvinkel, da de på forhånd har udpeget de (efter deres mening) bedste applikationer og udeladt resten.

Ud over kontorprogrammer, webbrowser og email dækker applikationerne i Ubuntu også fotostyring, medieafspiller, Instant Messaging og så videre, og er det ikke nok, klikker man blot på Add/Remove, som åbner et vindue mod Ubuntus servere, hvor det med simpel peg-og-klik er muligt at installere meget mere spændende (og gratis) software.

At Ubuntu er gratis skyldes selvfølgelig de open source-licenser, som hele systemet bygger på.

Men at Ubuntu tilbyder at fremsende gratis cd'er til ethvert sted i verden, skyldes en investering fra den 34-årige sydafrikanske millionær Mark Shuttleworth.

Alene i 2005 skød han 10 millioner dollar i udviklingen af Ubuntu, som er et afrikansk ord, der betyder "humanity towards others".

Og det er netop medmenneskelighed, gavmildhed og sociale bidrag, der driver Ubuntu-projektet og til en vis grad open source som helhed.

Skal ikke installeres

Nyeste udgave af Ubuntu hedder 7.04. Et iso cd-billede blev downloadet fra ubuntu.com, en cd blev brændt, pc'en blev genstartet, og her er en smart feature: Man behøver ikke at installere Ubuntu for at afprøve det.

Hele operativsystemet kan bootes direkte fra cd'en, mens Windows-installationen på harddisken kan forblive intakt.

Det gør det rigtig let for potentielle brugere at prøve systemet af, uden at ompartitionere harddisken.

Efter cirka 30 sekunder stod Ubuntu parat med skrivebord, mus, vinduer, menuer og alle de andre elementer, der udgør et moderne grafisk operativsystem.

Alting så anderledes ud i forhold til Windows XP, og applikationerne havde andre navne, hvilket naturligvis gav anledning til en anelse utryghed.

Men på den anden side var forskellen mellem Windows XP og Ubuntu ikke meget større end mellem XP og Vista, så der gik ikke længe, før fortroligheden meldte sig. Men så gik det galt.

Kun WEP, ingen WPA

Første skridt måtte naturligvis blive at få Ubuntu koblet på det trådløse net, og her har Ubuntu et netværksikon i den øverste skærmmenu, hvor man kan aflæse netværksforbindelsens status.

Fordi vores netværk er beskyttet, kunne Ubuntu ikke koble på af sig selv, men ved at klikke på ikonet og vælge Connect to Other Wireless Network, blev en dialogboks åbnet, hvor man kan indtaste netværkets navn og vælge krypteringsmetode.

Men ak og ve. Ubuntu understøtter kun WEP, og den standard er for længst pensioneret.

I dag skal det være WPA, og det kan Ubuntu altså ikke klare. Der eksisterer godt nok forklaringer på nettet om, hvordan man kan få Ubuntu til at bruge WPA, hvis man har den rigtige driver og så videre.

Men i 2007 er det ikke en holdbar løsning så et stort minuspoint her.

Et netkabel i notebookens Ethernet-stik resulterede heldigvis i en øjeblikkelig og helt automatisk netforbindelse, så der er ingen tvivl om, at Ubuntu fint kan gå på nettet.

Konklusion: Fint til de fleste

Resten af testen gik strygende. Webbrowseren er Firefox 2, og kontorpakken er OpenOffice 2.

Begge programmer er velkendte fra Windows-platformen, og OpenOffice læser og skriver Microsoft Office-dokumenter, så produktiviteten kunne straks begynde.

Det var oplagt at forvente, at email-programmet ville hedde Thunderbird, men det gjorde det ikke.

Ubuntu tilbyder i stedet et email-program, der hedder Evolution, og som næsten er en klon af Microsoft Outlook.

Det vil sige, at programmet styrede email, adressebog, kalender, noter og arbejdsliste.

Evolution kan endda snakke med en Microsoft Exchange-server, så man er med i virksomhedens kommunikation med det samme.

Man kan med rimelighed påstå, at almindeligt pc-brug primært involverer kontorpakken, webbrowseren eller email-programmet, og deraf kan man aflede, at Ubuntu kan dække de fleste behov, man måtte have som almindelig bruger.

Selv en anstændig medieafspiller får man med, der for en gangs skyld kan konkurrere med Windows Media Player og Apple QuickTime.

Spilsituationen er selvfølgelig stadig, at de populære Windows-spil ikke kan køres på Linux.

Dommen er dog klar: Ubuntu er den letteste og mest overskuelige Linux-distribution, vi endnu har testet, og før man opgraderer sin XP til Vista, skylder man sig selv at prøve Ubuntus boot-cd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere