Torsdagstippet: De bedste spil fra din barndom

Alle de gode, gamle spil fra dengang der stod en Commodore 64 eller ZX Spectrum på ethvert drengeværelse, kan downloades fra nettet og spilles på pc'en. Vi viser vej til spillene her.

Hey, nogle af os bliver altså deciderede søsyge, når 3D-grafikken i moderne spil snurrer om hovedet på os.

Vi kan ikke overskue, hvor vi har været, eller hvor vi skal hen, og vi bliver altid nakket bagfra af et monster, en nazist eller en stormtrooper, inden spillet kommer i gang.

Næh, lad os få spil i fornuftig 2D bitmapgrafik fra dengang Wham og Depeche Mode dominerede musikscenen, og VHS-bånd med Nightmare on Elm Street fyldte en hel reol i videobutikken. Lad os få de store titler fra Commodore 64, ZX Spectrum og Amstrad CPC464 på banen igen. Vi vil ha' remakes.

Commodore 64

Ingen hjemmecomputer nåede nogensinde at matche Commodore 64's succes, og det er ikke mindst spillenes skyld. Commodore 64 havde en god lydchip og uafhængige sprites samt en hardware, der tillod masser af effekter at blive udført i realtime.

Et godt sted at finde remakes af Commodore 64-spil er www.classic-retro-games.com hvor titler som Barbarian, Turrican, Boulder Dash, Auf Wiedersehen Monty og mange flere er lige til at downloade og spille. På Classic Retro Games finder man også remakes fra andre computere, og interessant nok er der flere remakes af MSX-spil end C64-spil.

ZX Spectrum

Havde man ikke en Commodore 64 i 1980'erne, var der stor sandsynlighed for, at man havde en ZX Spectrum. Begge maskiners popularitet blev drevet af de mange spil, og selv om Spectrum'en var C64'eren teknisk underlegen, var spillene alligevel rigtig gode.

På World Of Spectrum (www.worldofspectrum.org/remakes.cgi) finder man en masse klassiske ZX-spil såsom Lords of Midnight og Manic Miner samt Sabre Wulf, Bruce Lee og og Fred. Nogle af spillene er genskabt i flere forskellige udgaver såsom Jet Set Willy, der eksisterer i 18 versioner. God fornøjelse!

Amstrad CPC464

Selv om Amstrad CPC 464 kom lidt sent ind på scenen, nåede den farverige maskine alligevel (i Danmark i hvert fald) at opnå en vis succes. De fleste kendte spil blev lavet til Commodore 64, ZX Spectrum og efterhånden også til Amstrad, mens der var længere mellem successpil udviklet på Amstrad og derefter oversat til de mere populære maskiner.

På Classic Retro Games finder man mange titler, der var kendte på Amstrad'en, og på retrospec.sgn.net kan man også finde en hel del remakes til både CPC464, C64 og ZX Spectrum. Så gå bare i gang med at downloade.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse