Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2025 - 00:19 Der er 27 kommentarer

EEPROM reparation

Hej.

Jeg har en DECtalk USB ekstern talesyntese, som jeg har forsøgt at opdatere firmwaren på. Det har dog, efter en fejl, resulteret i at enheden ikke længere kan tilsluttes til computeren, hverken via USB eller RS232, som den også understøtter. Ud fra de benyttede vejledninger og opdateringsfiler lader enheden til at have en EEPROM, som opdateres med en IIC-fil, samt en slags flash hukommelse, indeholdende selve DECtalk, som kan opdateres med en BIN-fil for hvert sprogmodul. Enheden kan stadig tændes og sige sin start-op besked, men da jeg ikke kan koble den til min computer, kan jeg ikke forsøge at genindlæse IIC-filen for at løse problemet. Det er desuden ikke en mulighed at kontakte producenten, da firmaet lukkede for nogle år siden.
Da jeg ved, at selve IIC-filen ikke fejler noget, og da jeg rent faktisk fik en fejlmelding under overførslen, er min konklussion, at der må være sket en fejl under overførslen, og at EEPROM må skulle flashes igen for at løse problemet. Flash-hukommelsen burde dog ikke fejle noget, da jeg ikke noget at flashe nogle filer til den, og enheden kan som sagt stadig starte og tale.
Jeg ved intet om den slags hardware, men ud fra, hvad jeg kan læse mig til, lader det til at være muligt at skilde enheden ad og komme ind til EEPROM-chippen, og reprogrammere den derfra el.lign.
Findes der et sted i Danmark, som tilbyder at kunne gøre dette?

På forhånd tak.

MVH. Aksel
Avatar billede 220661 Ekspert
01. juni 2025 - 07:41 #1
Kender ikke noget til sådan et apparat, men jeg kan forstå en chip skal flashes om, fordi den er programmeret forkert. Ser dit apparat ud som på video her?
https://youtu.be/L6xYGvxa23I
Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2025 - 08:22 #2
Nej, denne enhed er produceret omkring 2004. Jeg har nu prøvet selv at åbne enheden op, og det lader til, at den bruger en AT24C64 chip som EEPROM.
Avatar billede 220661 Ekspert
01. juni 2025 - 08:41 #3
#2 Ok.
Måske en pc reparatør der kan flashe bios har en chip reader man kan klemme over den så den kan re programmeres med den rette version data?
Jeg ved sådanne adaptere findes, men nogle gange skal de loddes af bundkortet og ben sættes ned i en chip læser. Håber der er en der kender et sted det kan gøres. Jeg har ikke flere bud desværre
Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2025 - 11:33 #4
Ok, så vil jeg prøve at skrive til en PC-reparatør for at få hjælp til at løse problemet. Hvis nogle andre her kender til en anden løsning, eller kender et sted som med sikkerhed tilbyder denne service, så hører jeg gerne om det.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. juni 2025 - 22:53 #5
En "PC Reperatør" vil næppe kende noget til eeproms, medmindre han er meget gammel i gårde...

Du skal have fat på et elektronikværksted, helst nogen med ældre folk. Eeprom var "the shit" tilbage i 90´erne og 00´erne, men siden udviklede man dem til de RAM kredse vi kender i dag, der kan "huske" selv om strømmen slukkes, og som dynamisk kan programmeres - og derfor bruges PROM´er ikke i dag. Min far kunne have hjulpet for små 30 år siden - bare for at synliggøre problemets alder :-)
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2025 - 06:14 #6
Tak for informationen. Jeg har skrevet en mail til PC Servicecenter om problemet, da de skriver på deres hjemmeside, at de har over 20 års erfaring. Enheden blev først produceret i 2004.
Avatar billede ejvindh Ekspert
02. juni 2025 - 09:11 #7
Tilbage i 1990'erne arbejdede jeg faktisk en smule med eeproms, som ganske rigtig var ret geniale, fordi de i modsætning til almindelige eproms (der kun kunne programmeres én gang) kunne genprogrammeres. Men dengang fungerede det ved, at man skulle udsætte eeprommen for ultraviolet stråling, som så nulstillede den, hvorefter den kunne genprogrammeres.

Min pointe med at skrive det er, at jeg tvivler lidt på, at man bruger en eeprom til en firmware, der skal kunne opdateres løbende, for genprogrammeringen er en noget tung proces. Det vil være mere oplagt med en batteri-støttet ram, som man også ser i mange computere i øvrigt.

Jeg skal dog indrømme, at der muligvis var noget med, at der fandtes eeproms, der kunne slettes med strøm, og hvis dét er tilfældet kan det naturligvis ikke udelukkes at man har brugt eeproms. Men så må elektronikken jo sidde i apparatet, og spørgsmålet er om du ikke bare skal prøve at opdatere igen. Evt. hvis du kan få fat i en ældre firmware, som ikke er fejlbehæftet?
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2025 - 09:44 #8
Jeg ved med sikkerhed, at firmware-filen ikke fejler noget, da jeg ved, at andre tidligere har brugt samme fil til opdatering. Jeg kan ikke forsøge at opdatere igen, da Windows ikke længere kan genkende enheden. Jeg tror at den bruger EEPROM, da muligheden for at opdatere denne i programmet hedder dette. Det vil sige, der står faktisk Update EPROM, men det kan jo ikke være rigtigt, hvis en EPROM kun kan programmeres én gang. Desuden fandt jeg som skrevet en AT24C64 chip i enheden som, så vidt jeg kan læse mig til, er EEPROM.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. juni 2025 - 10:11 #9
Blot til afklaring - PROM=Programmable Read-Only Memory var den oprindelige, "one shot" programmerbare kreds.

Så fandt man ud af at kunne slette (Erase) hukommelsescellerne med lys - altså en EPROM.

Så fandt man på at slette elektronisk (Electrical), og dermed fik vi EEPROM.

Problemet er nok at selve "Firmware", som jo altså er det grundlæggende styresystem for elektronikken, er blevet korrupt. Dermed er der ikke længere mulighed for at tilgå enheden.
Visse typer elektronik havde 2xEEPROM, og opdaterede kun én ad gangen, så der altid fandtes en "backup". Men det er så ikke tilfældet her.

Dermed er den eneste løsning at tilgå og programmere EEPROM´en direkte - og det kræver formentlig at kredsen afmonteres og monteres i en "programmeringsbænk".

I 2004 ville løsningen formentlig have været at modtage en ny, friskbrændt EEPROM man så kunne skifte direkte - hvis da ikke den er loddet direkte på printet... - det ser ud til at den fås til begge muligheder.

Men igen - led efter en elektronik biks der roder med den slags - en PC-reperatør kan til nød skifte komponenter, men aner intet om EEPROM.
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2025 - 10:27 #10
Ok, det giver mening. Jeg har som sagt kontaktet PC Servicecenter, og må bare vente på svar fra dem indtil videre, da jeg ikke har kunnet finde et andet sted.
Avatar billede ejvindh Ekspert
02. juni 2025 - 10:41 #11
#9: Ja, ok. Der har du vist ret. Det var en lille hukommelsesforskydning fra min side (omkring eprom/eeprom). Det var ganske rigtigt eprom'erne, der skulle have lys. Beklager :-)
Avatar billede CRKrogh Ekspert
02. juni 2025 - 13:49 #12
Denne ser faktisk ud til at kunne programmere den eeprom:

https://dk.rs-online.com/web/p/chip-programmeringsenheder/9195494
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2025 - 14:01 #13
Tak for linket, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville være tryg ved at udføre reparationen selv. Jeg har dog nu fundet ud af, at chippen lader til at være loddet fast på printkortet, men at dens ben skulle være tilgængelige, så det kunne være muligt at sætte et apparat ned over den uden at skulle afmontere den.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
02. juni 2025 - 14:07 #14
...og det er netop det, du skal bruge den clip, der er med her til.

Så flasher du eeprom'en med din firmware på samme måde, som hvis den havde været loddet af printet.
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2025 - 17:00 #15
Så hvis jeg skal forsøge at programmere EPPROM'en selv, skal jeg så både have fat i denne Seeit FLASHPRO, samt en test clip?
Da jeg er blind, prøvede jeg at sende det billede, som jeg tog af enhedens indmad, til CHATGPT for at få det beskrevet, som mente at jeg nok skulle bruge en SOIC8 test clip til at sætte på programmeren for at skrive til en AT24C64 chip. Jeg har dog ingen anelse om, hvad dette vil sige. Er det korrekt?
Jeg har uploaded billedet her for reference.
https://www.dropbox.com/scl/fi/fzprejs36ktilaqyw6suo/IMG_0016.jpg?rlkey=ojipb5p0mwkkydaehpunwbe7w&dl=1

Jeg håber naturligvis stadig på at finde et værksted, som kan løse opgaven for mig, men det er ikke lykkedes endnu.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
02. juni 2025 - 17:19 #16
Allerførst: Når du er blind, vil jeg ikke mene at det er en god ide at forsøge sig med SMD-elektronik - det kan være en betydelig udfordring selv for folk med godt syn og en rolig hånd.

Men enheden her, med det tilbehør, der er afbilledet, burde kunne løse opgaven, i hænderne på en erfaren (elektronik)tekniker.

Kigger vi langt nok tilbage i tiden, er jeg elektroniktekniker, men har det idag kun som hobby, og jeg ville nok selv give det et skud, nu hvor den alligevel er ukontaktbar, men især SMD er følsomt for statisk elektricitet og lige så følsomt som alt andet for fejltilslutning.
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2025 - 17:53 #17
#16: Jeg er helt enig i, at jeg ikke bør forsøge det selv, i hvert fald ikke uden seende hjælp, men hvis jeg ikke finder et værksted el.lign til at løse opgaven, er jeg nok nødt til at gøre et forsøg. Denne enhed er uhyre vanskelig at få fat i, så det ville være ærgerligt, hvis jeg ikke finder en løsning.
Har du evt. et konkret foreslag til, hvem / hvilket sted jeg kan prøve at kontakte for at løse problemet?
Avatar billede CRKrogh Ekspert
02. juni 2025 - 18:09 #18
Nu er der desværre ikke mange (rigtige!) elektronikværksteder tilbage, men en Google-søgning giver trods alt nogle muligheder fordelt på primært Sjælland og i Midtjylland. Jeg mener, at det må være her, du skal spørge i første omgang.
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2025 - 22:21 #19
Jeg ved ikke helt, hvad du mener med rigtige elektronikværksteder. Det er indtil videre ikke lykkedes mig at finde et værksted med ekspertise inden for EEPROM reprogrammering. Når jeg søger på variationer af "EEPROM programmering værksted" og "chip programmering værksted" får jeg enten slet ingen resultater, eller resultater omhandlende chip tuning på biler.
Avatar billede puren Ekspert
03. juni 2025 - 00:00 #20
Jeg ville prøvet at søge hjælp fra folk der rodder med konsol modding, gamle commedore Amiga og amatør radio folket.

https://www.itech-rep.dk/ Har brugt denne shop til når jeg ikke selv havde tid til mine lodde opgaver men om de kan programmere chips ved jeg ikke
Avatar billede akse0435 Seniormester
03. juni 2025 - 07:21 #21
#20: tak for linket, dem prøver jeg også at skrive til.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
03. juni 2025 - 10:04 #22
Med "rigtige elektronikværksteder" mener jeg undgå steder som Fonia o.l. der f.eks. laver udskiftning af glas på mobiltelefoner, men alligevel kalder sig elektronikværksted.

Men jo, jeg er selv radioamatør, og der vil helt sikkert også være nogen her, der kan gøre det, så måske en kontakt til den lokale EDR-afdeling kan bringe dig videre.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
03. juni 2025 - 11:40 #23
Fejler alt, så kontakt en af de få "rigtige" "Radio"-forhandlere der er tilbage - til nød Elgiganten/Power o.s.v. - men det er nok bedst med de små der vil yde en service.

De har som regel kontakt til et "rigtigt" elektronikværksted, hvis ikke de selv kan hjælpe.

Og endelig ved jeg at Dansk Blindesamfund har en enkelt ansat i IT-afdelingen, der forstår sig lidt på elektronik. De kan nok ikke hjælpe dig officielt, men kender muligvis nogen der kan...
Avatar billede akse0435 Seniormester
03. juni 2025 - 11:57 #24
Jeg har nu kontaktet Itech-Rep, som foreslået af #20, og de påstår at kunne reprogrammere en EEPROM. Jeg prøver derfor at sende enheden til dem, og så må vi se hvad der sker.
Avatar billede akse0435 Seniormester
13. juni 2025 - 18:33 #25
Efter at have sendt enheden til Itech-rep, lader det desværre til, at chippen, i følge dem, er krypteret, og den kan derfor ikke reprogrammeres. Så der er nok ikke mere at gøre her.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
Skrevet i dag kl. 10:34 #26
Jeg kan ikke regne ud hvordan den kan være "krypteret" - hvis man generelt kan opdatere den med en firmware fil, bør samme firmware kunne flashes/brændes direkte  ned i den... - men det ved de nok bedst...

Og det var heller ikke muligt at skaffe en ny PROM og så brænde den i stedet? - de så jo ikke så dyre ud...
Avatar billede akse0435 Seniormester
Skrevet i dag kl. 10:55 #27
Jeg tænkte præcist det samme, og skrev det også til dem, men åbenbart ikke i følge værkstedet. De prøvede åbenbart med tre forskellige programmeringsenheder uden held.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester