Analog til digital fjernsyn.
Jeg bor og modtager fjernsynsprogrammer i Belgien. Jeg har et gammelt fjernsynsapparat fra før fjernsynsstationerne begyndte at udsende digitalt. Jeg modtager belgiske programmer via antenne, og jeg modtager andre programmer fra Astra satellitten. For at modtage fra Astra er der en kasse mellem parabol antennen og fjernsynsapparatet.Så skiftede de belgiske stationer til digital. Jeg fik så (endnu en) kasse ovenpå fjernsynsapparatet. Nu begynder Astra stationerne også at gå over til digital, så nu skal jeg igang igen med et eller andet. Forhandleren har foreslået at købe en ny kasse til at sidde mellem parabol antennen og fjernsynsapparatet.
Nu forstår jeg intet om disse ting. Jeg har dog forstået, at man kan se analog fjernsyn, i princippet, ved at fjernsynsapparatet modtager en pixel ad gangen og gengiver den på skærmen. De efterfølgende pixels bliver gengivet ved siden af den første på samme linje indtil linjen er fuld hvorefter der skiftes til en nye linjer der viser pixel efter pixel indtil skærmen er fuld hvorefter der startes en ny skærm med linjer. På grund af øjets træghed ser det ud som et billed. Jeg gætter på, at digital fjernsyn virker på samme måde. Så hvad er forskellen på analoge og ditigale fjernsynsapparater? Er det således, at det er de samme slags pixels der vises på skærmene, men at 'gammeldags' fjernsynsapparater er lavet til at omsætte analoge signaler (elektroniske bølger med varierende frekvenser og amplituder) til pixels men kan ikke omsætte digitale signaler (bits og bytes) til pixels? Hvorimod et moderne fjernsynsapparat kan omsætte digitale signaler til pixels, men forstår ikke analoge signaler?
Hvis det er korrekt, så må formålet med kassen mellem antennen (med belgiske programmer) og fjernsynsapparatet være at omsætte de modtagne digitale bits til analoge frekvenser og amplituder, som fjernsynsapparatet kan omsætte til pixels. Og hvis jeg køber et moderne fjernsynsapparat skulle jeg kunne plugge antennen direkte ind i fjernsynsapparatet og modtage programmerne?
Hvad så med Astra? Jeg har allerede fået et nyt modtagerhoved til parabolantennen der efter sigende kan modtage både analoge og digitale (og høj definition) signaler, og jeg kan med mit nuværende fjernsynsapparat modtage de Astra stationer der stadigvæk sender analogt. Men som sagt, jeg skal, med mit nuværende fjernsynsapparat, for at modtage de stationer der kun udsender digitalt have en ny kasse mellem parabol antennen og fjernsynsapparatet. Hvis jeg køber et nyt fjernsynsapparat, skulle jeg så helt kunne undvære en sådan kasse mellem parabolantenne og fjernsynsapparatet? Eller skal jeg stadig have en kasse, men en anden slags kasse?
Jeg undskylder for mit lange indlæg (som skyldes min ringe indsigt - kort insigt giver lange spørgsmål), men jeg ville være glad for oplysninger og/eller links, der fortæller om disse ting.