Artikel top billede

KMD: Vores system var en udfordring for kunderne

KMD's ansvarlige for produktet KMD Opera erkender, at systemet i 2009 har budt på "udfordringer" for kunderne.

KMD Opera, der bruges i mange kommuners jobcentre, har givet problemer i en del kommuner.

Nu erkender KMD selv, at 2009 bød på "udfordringer også for vores kunder".

Computerworld har beskrevet, hvordan Kolding Kommune boksede med problemer helt ind i 2010. Mens andre kommuner har haft problemer med KMD Opera i tidligere år.

Skal KMD-kunder generelt forvente den slags problemer, som der har været med KMD Opera over årerne?

"I forbindelse med implementeringen af it-understøttelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem var 2009 et ekstraordinært år for KMD Opera og et år, der bød på flere udfordringer også for vores kunder," siger Kenneth Mikkelsen, som er områdedirektør og forretningsansvarlig i KMD for arbejdsmarkedsområdet.

"Der er nu ved at være rettet op på den situation, og fokus i 2010 har været på at optimere procesunderstøttelsen, forbedre kvaliteten og nedbringe fejlmængden i systemet. Det sker samtidig med implementering af en større lovændring," siger han.

Rettet op på kvalitet og stabilitet

Smider KMD normalt en release på "med masser af fejl" som i Kolding Kommune?

"I KMD har vi høje kvalitetsstandarder og - krav. Som sagt var 2009 releasen på KMD Opera en undtagelse, som skyldes forskellige faktorer, såsom implementeringen af det enstrengede beskæftigelsessystem, mange lovændringer, tæt integration til Arbejdsmarkedsportalen og kort tid til at levere den krævede funktionalitet."

"Alle disse faktorer påvirkede generelt it-leverandørerne til de kommunale jobcentre. Der er løbende rettet op på kvaliteten og stabiliteten af KMD Opera."

Er KMD tilfreds med forløbet omkring KMD Opera generelt?

"Ja, generelt er KMD tilfreds med forløbet omkring KMD Opera. KMD Opera er en samlet it-løsning, der understøtter det enstrengede beskæftigelsessystem og understøtter en effektiv sagsbehandling i jobcentrene."

"Dette har KMD også fået bekræftet i forbindelse med de besøg, vi har haft i landets kommuner hen over foråret."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere