Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

It-koks i jobcentre: Kommune mister dokumentation

I Hillerød Kommune har konsekvensen af alvorlige it-problemer været, at kommunen har mistet sin dokumentation over for staten og dermed risikerer et tab.

I Hillerød Kommune har it-problemerne i jobcentrene været til stor frustration for medarbejderne.

"Meget grundlæggende ting i sagsbehandlingen har vi ikke kunnet skrive ind," siger jobcenterchef Stine Hollensted fra Hillerød Kommune.

Hun understreger dog, at alle klienter har fået den behandling, de har krav på.

Men systemet har haft så mange fejl, at det har givet alvorlige problemer i forhold til driften - og skabt stor frustration blandt medarbejderne.

"Der har været alvorlige driftsproblemer siden maj måned 2010," siger jobcenterchefen.

Dokumentation væk

Det største problem har været, at systemet også fungerer som kommunens dokumentation i forhold til afregning hos staten.

Altså at kommunen får et beløb for eksempelvis, at have x-antal samtaler med en ledig eller kontanthjælpsmodtager.

"Men den dokumentation har vi ikke grundet problemerne," siger Stine Hollensted.

Og derfor risikerer kommunen at lide et tab.

Kommunen overvejer derfor i øjeblikket, om det tab skal forsøges indkrævet hos it-leverandøren Medialogic, der har leveret systemet, oplyser Stine Hollensted.

Havde store forventninger

Hillerød Kommune havde ellers store forventninger til samarbejdet.

Således optræder it-projektleder, Per Tromborg fra Hillerød Kommune fortsat på Medialogics hjemmeside, som glad kunde.

Her udtaler han blandt andet:

"Vi er meget tilfredse med vores valg af it-leverandør, og der er ingen tvivl om, at vi er klar til drift den 1. januar 2007".

Og dengang vurderede kommunen, at det ville gå godt:

"WorkBase Jobcenter integreres let til vores øvrige IT-systemer og til kommunens jobportal og cv-indeks. Desuden øger løsningen kommunikationen mellem jobcentret, der skal hjælpe klienterne, og ydelseskontoret, der skal varetage udbetalingen af diverse økonomiske ydelser, idet begge afdelinger nu har adgang til klienternes historik."

"Det giver os mulighed for at bruge mere tid på sagsbehandling og mindre tid på administration, hvilket er yderst positivt," sagde kommunens it-projektleder dengang.

I dag overvejer kommunen at kræve erstatning af leverandøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere