Artikel top billede

Matas' it-chef, Thomas Grane, pønser på en løsning, der fremover skal overflødiggøre remote backup.

Har Matas afløseren til remote backup på vej?

Matas barsler med at skrotte sine remote backup-løsninger til fordel for intern disk-backup, hvor selskabet sparer tid, penge og imødegår katastrofe-scenarierne.

Skønhedseksperterne fra Matas hoppede allerede for fem år siden ud i remote backup-løsninger, mens den nu fremadstormende teknologi endnu var i sin vorden.

Men efter et halvt årti med at sende backup-data til en ekstern udbyder, er Matas' it-chef, Thomas Grane, ved at gøre klar til selv at stå for sin egen remote backup-løsning - også selv om gigabytepriserne hos de eksterne udbydere er raslet ned i takt med, at udbuddet er steget.

"Priserne ligger stadig relativt højt, men det er mest på grund af tekniske årsager, vi kigger mod en intern løsning," siger Thomas Grane.

"Vi oplever alt for lange restore-tider på eksempelvis produktionsdatabaser, hvilket skaber driftsforsinkelser på flere timer i vores ende. Selv med en 100 megabit-forbindelse går det ganske enkelt for langsomt," begrunder Thomas Grane et kommende skifte fra eksterne remote backup til selv at tage backup-data i egen hånd.

Matas sender data til sig selv

Hvordan vil Matas så gribe backup-sagerne an?

"Det alternativ, som vi er ved at gå over til, er lokal disk-backup. Det svarer i virkeligheden til at tage remote backup'ens teknologier og proppe dem ind i ens eget serverrum," forklarer Thomas Grane.

Matas' it-chef fortæller, at Matas tager sine backup på det lokale disksystem, som giver en "ekstrem lav backup-tid og ekstrem lav restore-tid".

"For stadig at have disaster-løsningen, som ofte er det, man går efter, så replikerer vi vores data ud til et disk-system, der står ude i byen. Det kunne være hos en serverhosting-udbyder eller bare i et co-locationcenter med vores egen hardware," forklarer Thomas Grane.

Deduplikering er vejen frem

Det store dyr i åbenbaringen er deduplikering, hvor Matas ved ophobningen af sine backup-data allerede i sit eget datacenter kan fjerne redundante data. Med den teknologi kan materialisten nøjes med kun at sende en begrænset mængde backup-data ud af huset til sine egne eksterne backup-servere.

"Vi er i stand til at komprimere de data, som vi hælder ned til vores lokale backup-diske. På den måde er vores gigabyte-pris betydeligt lavere, end det som remote backup-leverandørerne kan tilbyde," forklarer Thomas Grane.

Han fortæller, at Matas ikke blot sparer penge - men også tid på løsningen.

"Vi snakker en faktor fem på backup- og restore-tider, og det betyder afsindigt meget, når vi taler om vores store produktionssystemer. Så vores strategi er lige nu at tage alle de systemer, som vi betragter som kritiske i forhold til backup- og restore-tider og lægge dem over i det lokalt duplikerede disk-system og lade resten blive hos remote backup-leverandøren," siger Thomas Grane.

Måske ryger alle data ud til ekstern server

Han forklarer, at Matas nu vil overveje at fyre alle backup-data ind i sit interne disk-system, og derfra videre ud til de eksterne backup-servere.

"Det er utrolig nemt at håndtere det interne setup rent managementmæssigt, og frem for alt er udfordringen med skære i backup-tiden et kæmpeplus," fortæller Thomas Grane, som understreger, at det er deduplikeringen, der gør Matas' løsning rentabel.

"Hvis du ikke kunne undgå redundansen, så skulle du ud og foretage dig nogle meget store investeringer i disksystemer til at hælde data ned på. Og de store investeringer er jo lige præcis, hvad remote back-udbyderne argumenterede med, da teknologien blev introduceret," siger Matas' it-chef om den teknologi, som selskabet er ved at fjerne sig fra.

Læs mere:
Bauhaus bygger it-infrastruktur på remote backup

Dansk backup-firma skal bæres frem af IBM

Online-backup marcherer frem med syvmileskridt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere