Redning på vej til Merlin-kunder

Står du med et gavekort til Merlin, eller er din nye fladskærm fra den konkursramte butik gået i stykker? Så behøver du ikke være nervøs. Læs her hvorfor.

Opdateret: se rettelse i infoboks til højre
Alle forbrugere og virksomheder, som ejer et apparat købt i den nu konkursramte elektronikkæde Merlin, er sikret, hvis kreditorerne i boet efter Merlin siger ja til en overtagelsesaftale med selskabet Elbodan.

Det fortæller Lone Ryg Olsen, der er kommunikationsdirektør hos det norsk ejede Elbodan.

- Vi overtager hele ansvaret for reklamationer, gavekort og tilgodebeviser. Alt hvad man kan tænke sig, siger Lone Ryg Olsen.

Dermed er kunder, som har reklamationssager i gang, også sikret efter Elbodans overtagelse af Merlin-kæden. Også selvom produktet er købt i en af de Merlin-butikker, som ikke bliver overtaget, forklarer kommunikationsdirektøren.

- Så henvender man sig blot i den nærmeste Merlin-butik, fortæller hun.

Det norsk-ejede Elbodan driver i forvejen en række kædebutikker, blandt andre elektronikforretningerne Expert, hvidevareforretningerne Punkt1 og onlinebutikken happii.dk.

Medarbejdere sikres

Det har ifølge kommunikationsdirektøren været vigtigt at sikre de 280 medarbejdere i Merlin-kæden, som efter julesalget kan se frem til at skifte skiltet på facaden ud med Expert-logoet i langt de fleste butikker.

- Vi vil selvfølgelig gerne have en god forretning ud af det. Men medarbejdernes fremtid er vigtig. Ellers vil det falde tilbage på vores eget brand, siger Lone Ryg Olsen.

Elbodan overtager ifølge aftalen ikke alle de oprindelige 34 Merlin-butikker.

Nogle butikker var allerede ved at lukke og er derfor ikke med i aftalen. Et par butikker passer ikke ind i virksomheden sammen med de eksisterende 98 Expert-butikker, mens fire butikkers fremtid stadig forhandles med udlejerne.

Tocifret millionbeløb

Det norsk ejede Elbodan har tilbudt at betale et tocifret millionbeløb for det konkursramte Merlin.

Med i prisen følger dele af varelagret, et sted mellem 22 og 26 butikker og selve mærket Merlin.

Det er ifølge kommunikationsdirektøren endnu umuligt at opgøre den præcise pris, fordi dele af omsætningen fra et brandsalg af varelageret tilfalder boet efter Merlin.

Kreditorerne til boet har nu syv dage til at overveje overtagelsestilbudet fra Elbodan, som altså kan sikre kunder og medarbejdere. Selvom der er en risiko for et nej, er Lone Ryg Olsen fortrøstningsfuld.

- Vi har sonderet terrænet, og vi har i al fald en god følelse i maven omkring det her, siger hun.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S