Test: Åleslanke Asus Eee 1008HA bærbar

Den er slank, let og kan fås til en fornuftig pris. Mød Asus Eee 1008HA, den model Asus selv kalder Seashell efter strandskaller. Vi har testet løs.

Artikel top billede

Åleslanke Asus Eee 1008HA bærbar

Tynd og let er ikke nogen nyhed. MacBook Air og Lenovo X300 har været ude i lang tid, men det til priser som har holdt de fleste bærbar-købere væk fra de lækre maskiner.

Men med ny teknologi er priserne på tynd og let raslet ned.

I normal størrelse er blandet andet den nye Acer Timeline-serie et godt eksempel på maskiner, som er tynde, lette og til at betale.

Og kan du leve med de begrænsninger, som der er i en netbook, har du nu også Asus Eee 1008HA at vælge imellem.

Modellen, som Asus også kalder Seashell, angiveligt fordi tykkelsen og de runde former leder tankerne hen på strandskaller, er nemlig lidt over en centimeter tyk og vejer blot 1,1 kilo.

Skrå hjørner giver slank profil

De runde hjørner med de skrånende kanter får desuden maskinen til at se endnu slankere ud - netop som det kendes fra MacBook Air.

Der er dog ikke dømt fræset aluminium eller andre eksklusive materialer. I stedet er 1008HA bygget i plast, men virker solid.

Den er ikke nemt at vride, selvom vægten på blot 1,1 kilo betyder, at maskinen er ganske let bygget.

1008HA leveres i en række farver blandet andet sort, hvid og pink. Vores model er dog i mørkeblå og kan minde om den oprindelige Acer Aspire One i plasten.

Dermed er finishen ikke så eksklusiv som Eee 1002HA eller S101, men helt på højde med Samsung NC10 eller de øvrige Eee´s.

Skærmen lavet af vampyrer

Skærmen er den sædvanlige netbook standard på 10 tommer og med en opløsning på 1.024 x 600 pixels. Den er skarp og klar, men ikke så lysstærk som Acers modeller.

Til gengæld har vi mistænkt Asus' udviklingsafdeling for at være vampyrer eller have sol-allergi, for skærmen er blank. Meget blank. Så blank at de nok ikke har testet den uden for hulen, hvor de lænket til væggen designer bærbare hele dagen.

Tastaturet er godt og fast, men kan larme en smule, hvis du skriver hurtigt på det. Tasterne går helt ud til siden og er dermed af en god størrelse. Touchpadden er let nubret, og det virker faktisk helt fint, ligesom bredden af touchpadden er fornuftigt.

Hardwaren i 1008HA er i øvrigt nøjagtigt identisk med 99 procent af alle netbooks. Det vil sige en Atom N280 processor på 1,66 gigahertz, en gigabyte hukommelse og en harddisk på 160 gigabyte.

Ydelsen er derfor helt standard for en netbook, hvilket betyder, du roligt kan se film eller surfe på den - mens spil eller videoredigering er helt udelukket.

Fast batteri

Bagsiden ved den slanke linje i 1008HA er, at du ikke selv kan skifte batteriet eller få nem adgang til drev eller hukommelse. Desuden har du ikke adgang til VGA-stikket uden den specialudviklede dongle, som sidder i bunden fastgjort med en magnetlås. Ikke det store problem, for vi kan personligt ikke huske, hvornår vi sidst har tilkoblet en netbook til en VGA-skærm.

Med skærmen næsten på maksimum og med WiFii tændt fik vi mellem fire og fem timer ud af det faste batteri, hvilket er fint men en times tid mindre end (de større) Asus- og Acer-modeller med 6-cellede batterier.

1008HA leveres med Windows XP, men vi har selvfølgelig installeret Windows 7 på testmodellen for at sikre os, at alt virker - også efter den 22. oktober 2009, hvor Windows 7 lanceres. Og den test forløb uden problemer.

Slaget vindes på vægten

På trods af det faste batteri og den lidt svage skærmbelysning endte vi med at være rigtigt glade for Asus Eee 1008HA.

For 1008HA er en ægte netbook i den forstand, at prisen og vægten er i bund, ydelsen passende - og så ser den ud af meget mere, end hvad den reelt koster.

Annonce

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network