Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. november 2006.
Jobkarteller Computerworld kunne i sidste uge afsløre den hidtil mest omfattende hemmelige jobkartelaftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk, som berører flere tusinde medarbejdere.
Danske virksomheder kan se frem til en milliard-regning, hvis IBM dømmes til at betale en erstatning på 180.000 kroner til en medarbejder. Også IBM risikerer større økonomisk lussing.
Retssagen mod IBM kan blive en dyr fornøjelse, ikke bare for IBM, men for dansk erhvervsliv.
Vinder sikkerhedskonsulent Claus Bobjerg Juul fra it-giganten den kommende retssag, betyder det, at alle de medarbejdere, der er eller tidligere har været underlagt en såkaldt non-solicititationsaftale, kan få erstatning.
I den seneste tid er det kommet frem, at mange virksomheder indgår i jobkarteller. Og da virksomhederne tilsammen har underlagt flere tusinde medarbejdere non-solicitationsaftaler, vil den samlede regning let kunne løbe op i flere milliarder kroner.
Blandt virksomhederne er WM-data, der alene erkendte at have 300 aftaler med kunder og leverandører. Fujitsu Services, A.P. Møller - Mærsk, Folketinget, IDA, DJØF, Skandinavisk Tobakskompagni og Kommuneforsikring har også bundet ansatte.
Professor i erhvervsret Ole Hasselbalch fra Handelshøjskolen i Århus vurderer dog, at Prosa næppe får 180.000 kroner ud af retssagen til deres medlem. Det vil formodentlig blive et væsentlig mindre beløb, hvis altså fagforeningen vinder.
- Jeg tror simpelthen ikke på at Højesteret vil tildele en erstatning på 180.000 kroner, siger han.
Men selv en mindre erstatning kan give IBM en større økonomisk lussing. IBM Denmark har i alt 6.914 ansatte. Så selv en mindre erstatning til de medarbejdere der har været underlagt non-solicititationsaftaler med A.P Møller - Mærsk via Mærsk Data og underleverandører vil udløse en erstatning i millionklassen.
Faktaboks:
ANSÆTTELSESBEVIS LOVEN:
§ 2.
§ 2. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst de oplysninger, der er opregnet i stk. 2, nr. 1-10. Oplysningerne skal gives senest en
måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Stk. 2. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger:
Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, for eksempel pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
OriginalModTime: 23-11-2006 14:09:21
