Smykkefirma optimerer ydeevne med lynhurtig disk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 8. december 2006.


ydeevne Smykkefirmaet Pilgrim har løst problemer med ydeevnen på et Axapta-system ved at købe Danmarks måske hurtigste disk. Til gengæld fandt de problemer i økonomisystemets applikationskode.

Det er måske Danmarks hurtigste disksystem. I hvert fald kan det håndtere 250.000 I/O-operationer i sekundet. Og dermed er det mere end rigeligt til smykkevirksomheden Pilgrim, hvor spidsbe-lastningen byder på 15.000 operationer.
Den høje hastighed skyldes, at disksystemet ikke er en disk. Det er en RamSan-400 fra Texas Memory Systems. Inde i boksen er der 64 GB RAM-chips. Systemet gemmer i første omgang data i RAM, hvilket gør det hurtigt, men derefter gemmes der også en kopi af data på disk. Set udefra optræder det som ethvert andet disksystem.

Løsning ved et tilfælde
Pilgrim fandt frem til den usædvanlige løsning ved et tilfælde. Sidste år begyndte flere ansatte i den hurtigt voksende Skanderborg-virksomhed at klage over lange svartider, når de skulle fakturere.
- Vi har godt 35 personer, som plukker varer og selv fakturerer det, de sender ud. Derfor har vi i perioder mange faktureringer på samme tid, og det gav problemer for vores Axapta-system, fortæller systemadministrator Anders Schack Petersen, Pilgrim.
Han havde hørt om et islandsk spilfirma, der havde problemer med ydeevnen på et onlinespil. Efter de satte et RamSan-system ind, forsvandt problemerne. Derfor besluttede Pilgrim at kigge på systemets muligheder.

Meget hurtigere
I forvejen havde Pilgrim et SAN med et IBM DS4300-disksystem.
- Vi så på muligheden for at opgradere det eller gå op til et DS4800. Men begge løsninger var dyre og ville fylde meget rent fysisk i serverrummet. RamSan-løsningen viste sig at koste det samme, men den fyldte mindre og var langt hurtigere. Til gengæld gav den os mindre diskplads, men da vores Axapta-database kun fylder 50 gigabyte, var det ikke noget problem i første omgang, siger Anders Schack Petersen.

Pilgrim
fik en RamSan-400 til test i marts. Den viste sig at virke fint. Til gengæld blev det klart, at det var nødvendigt at opdatere Axapta. Det skyldtes, at firmaet gerne ville skifte database fra SQL Server 2000 til SQL Server 2005, da den har en mere effektiv metode til låsning af poster.
- Samtidig valgte vi også at opgradere vores SAN, så den samlede investering blev på 2,4 millioner kroner - heraf kostede RamSan-systemet cirka en million kroner, fortæller systemadministratoren.

Problemer med applikation
Systemet gik i drift 20. juni i år. Resultatet viste sig straks i form af glade medarbejdere. Helt glade var de dog ikke, da systemet stadig haltede indimellem. Men nu var årsagen ikke infrastrukturen:
- Da vi fik fjernet flaskehalsen på disksystemet, fandt vi en masse problemer i selve Axapta-applikationens kode. Det største problem lå i varemodtagelsesmodulet, der scannede tabeller en masse gange, skønt det var helt unødvendigt. Det hjalp vores leverandør, EDB Gruppen, os med at få løst, siger Anders Schack Petersen.

Stabil drift
Næste skridt bliver at udvide RamSan-systemet til 128 GB. Derefter regner Anders Schack Petersen med, at systemet kan køre tre-fire år, før der bliver brug for opgraderinger. Til den tid kan det blive i form af en ekstra RamSan-boks.
Anders Schack Petersen er ikke sikker på, at andre virksomheder med hastighedsproblemer kan bruge samme løsning. Det kræver, at deres database ikke er større, end at den kan være i et RamSan-system. Kan den det, kan han til gengæld kun anbefale løsningen:
- Den er stabil, og det tog kun halvanden time at sætte den op, siger han.

Billedtekst: Smykker Pilgrim har godt 35 personer, som plukker varer og selv fakturerer det, de sender ud. Det giver pres på økonomisystemet, når der er travlt på lageret.
Foto: Pilgrim

OriginalModTime: 08-12-2006 12:22:39




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere