It-branchen skal være bedre til at sælge sig selv

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. januar 2007.


De syv unges udsagn illustrerer, at Danmark står over for et kæmpe oplysning­sarbejde, fortæller Microsofts administrerende direktør i Danmark Jørgen Bardenfleth og formand Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Næsten 1.000 unge gymnasieelever besøgte i denne uge landets it-virksomheder under den såkaldte it-nat.
Det er det første projekt ud af flere, hvis det står til administrerende direktør Jørgen Bardenfleth fra Microsoft.
- De unges svar viser, at vi står over for en stor opgave. It-natten er blot startskuddet, siger han.
Han forklarer, at branchen skal skyde de mange fordomme ned, og den skal sælge budskabet om, at man kan ændre verden med it, siger han
- Hende, der vil være læge, fordi hun vil hjælpe mennesker, har delvis ret, men det kan man også i høj grad via it-studier. Det budskab skal vi simpelthen have ud, siger han.
Det er Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri fuldstændig enig i.
­- Vi redder menneskeliv hver dag, siger han og henviser til varslingssystemer ved oversvømmelser og patientjournalsystemer.

Når it-folk er ude på skolerne og sælge faget, skal de ikke kun fortælle om alt det tekniske. De skal også fortælle, hvad teknikken bruges til, mener Jørgen Bardenfleth.
- Når en læge kommer ud og fortæller om sidste uge, hvor hun reddede et menneske, er de unge solgt, men lægerne fortæller heller ikke så meget om det alt kedelige i deres job, siger han.
Jørgen Bardenfleth understreger, at man ikke skal oversælge virkeligheden, men i øjeblikket trænger de unges opfattelse af virkeligheden i it-branchen til at blive rettet op.

Ud over det store oplysningsarbejde, skal branchen holde fast i de unge it-kendere, som i dag vælger it-studier som Jacob Ladefoged og Jesenko Mehmedbasic.
- Det er fint med de unge hardcore it-fyre, men selv de fortæller, at det ikke er via skolen eller oplysning, at de har truffet deres valg. Det er altså der, vi skal sætte ind, siger Jørgen Bardenfleth.
Branchen står over for et langt sejt træk, hvor alle må gøre en indsats. Der er tale om at opruste erhvervsvejledningen, give de unge indblik i it-arbejdet via praktikophold, uddele bedre materiale i skolerne og optimere den generelle kommunikation i medierne, hvor rollemodeller skal vise vejen for de unge.
Samtidig håber Jørgen Bardenfleth, at de nye kombinationsuddannelser med en it-søjle og et andet fag bliver en succes. Det mener Tom Togsverd også er et vigtigt område.
- Der er it-folk i alle branchen, derfor kan man lige så vel tage vejen ind til for eksempel sundhedsområdet via en it-uddannelse, som så meget andet, siger han.
Tom Togsverd mener, det budskab skal ud til ikke bare de unge, men også deres mødre, som er en vigtig aktør i de unges valg af uddannelse.
­- Penge betyder ikke alt, men der er meget gode fremtidsudsigter inden for it. Og det skal vi fortælle både de unge og mødrene, siger han.

For Danmarks skyld håber Jørgen Bardenfleth, at man allerede til marts, når de unge skal vælge videregående uddannelse, kan se effekten af de nye tiltag.
- Vi gør ikke kun det her for it-branchens skyld. Der mangler kvalificeret it-arbejdskraft inden for mange brancher som byggesektoren, transportområdet, fødevareområdet og så videre. Det er afgørende for Danmarks vækst, slutter han.

Faktaboks:
Reportage på cw.dk
Computerworld var med under it-natten, og på vores hjemmeside, cw.dk, kan du blandt andet læse en reportage fra natten, der foregik mellem onsdag og torsdag.
Det viste sig, at de unge generelt var ganske tilfredse med arrangementet.
- Jeg kunne sagtens finde på at blive programmør efter at have hørt, hvordan de arbejder. Det er slet ikke så ensformigt, som jeg troede, sagde Simon Laursen fra Teknisk Gymnasium Christiansbjerg i Århus.
Også videnskabsminister Helge Sander roste it-natten.
- Vi politikere kan skabe nogle rammer i form af de rette uddannelser, men det er afgjort også vigtigt, at branchen selv tager gode og utraditionelle initiativer som dette, sagde han.

Læs hele reportagen: cw.dk/art/37477

Læs hele vores dækning af it-natten: cw.dk/search/it-natten

OriginalModTime: 18-01-2007 14:11:05




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere