Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. februar 2007.
Claus Hjort Frederiksen er en sand mester i det politiske spil. Regeringens chefstrateg kan få ting til at ske med dags varsel, eller han kan vende fingeren nedad og udskyde det i det uendelige.I sagen om jobkarteller har han valgt den sidste strategi.
Fødevareminister Lars Barfoed røg i gulvet efter en lige højre fra Dansk Folkeparti. Samtidig pressede tal fra BUPL og asbest i togvogne flere ministre helt ud i tovene.
Der tegner sig et trist billede, når statsminister Anders Fogh Rasmussen ser tilbage på 2006. Regeringen har vist alvorlige svaghedstegn. Kritikere taler om, at ministerholdet er ved at miste pusten. Kun Karen Jespersens indtog gav lidt fornyet ilt.
Men én minister lader dog til at være i topform.
Gang på gang undviger statsministerens højre hånd, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), angreb i sagen om de såkaldte jobkarteller.
Computerworlds dækning har vist, at jobkarteller hærger i hele it-branchen, og eksperter advarer om, at kartellerne hæmmer mobilitet og konkurrence og sænker produktiviteten.
Men ministerens taktik er klar, han parkerer sagen i et udvalg, mens kritiske angreb mødes med elegante undskyldninger for ikke at gribe ind eller en skarp afstandstagen uden at love noget konkret.
Siden 2004 har den kurs gjort, at ministeren nu fører stort på point og har ro frem til 1. april. Først på det tidspunkt kommer et udvalg med en kulegravning af jobkartellerne. Et udvalg der i øvrigt har sørget for ekstra ro til ministeren ved at mørklægge sit arbejde for offentligheden, hvilket en forvaltningsekspert og flere oppositionspolitikere skarpt har kritiseret.
Allerede i 2004 lagde ministeren i hårde vendinger afstand til de hemmelige aftaler i Pengemagasinet på DR.
Han indledte derefter en høring, der dog endte med, at ministeriet i et notat konkluderede, at omfanget af de hemmelige aftaler ikke kan dokumenteres fyldestgørende. Ingen virksomheder havde nemlig valgt at indsende deres hemmelige aftaler til ministeriet.
Dermed så Claus Hjort Frederiksen ingen grund til at gøre yderligere, og han fik fred fra sagen et par år.
Det gjorde hans eget ministerium også. De brugte perioden til at indgå i hele seks jobkarteller, hvoraf flere var hemmelige for medarbejderne.
Først i 2006 dukker jobkartel-sagen op igen. I en retssag mellem WM-data og Neoprocess kommer det frem, at WM-data har 300 hemmelige jobkartel-aftaler med kunder og leverandører.
Fagforeningerne raser, så det ikke kun er fanerne, der lyser rødt. Men ministeren vil heller ikke denne gang gribe ind, fordi han vil afvente en afgørelse i højesteret. Det bliver kun til et udvalg, der endnu en gang skal kigge på omfanget af jobkarteller.
Det får udvalget lettere ved, end ministeren havde forudset. Nærmest dagligt afslører Computerworld og andre medier nye hemmelige aftaler.
Ministeren føler sig presset til at lægge yderligere afstand til aftalerne. Han udtaler derfor, at han selv ville blive "stiktosset", hvis han selv blev bundet af sin arbejdsgiver.
Tilmed opfordrer han IBM-ansatte til at sagsøge deres arbejdsgiver, fordi ledelsen i virksomheden har lavet en aftale med A.P. Møller - Mærsk, der hindrer medarbejdere i at skifte job.
Han nedtoner dog kritikken kraftigt, da Computerworld ugen efter afslører, at beskæftigelsesministeren som arbejdsgiver i sit ministerium selv binder medarbejdere til deres job.
- Ærgerligt, er kommentaren fra ministeren, der beordrer alle aftaler ophævet øjeblikkeligt.
Oppositionen er ved at miste tålmodigheden. Den kræver lovindgreb her og nu. Omfanget af aftalerne er mere end veldokumenteret, lyder det.
Men Claus Hjort Frederiksen lader sig ikke rive med af stemningen. Med opbakning fra Dansk Folkeparti står ministeren fast på, at udvalget skal gøre sit arbejde færdigt.
Udvalget har fået frem til 1. april, så der kommer næppe lovgivning på denne side af sommer. Uanset hvor meget oppositionen presser på.
Det lader til, at strategien hos den erfarne politiske sværvægter, Claus Hjort Frederiksen, lykkes. Det kræver dog fortsat trofast opbakning fra de to makkere i ringhjørnet, Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted og de konservatives arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed - hvilket intet dog tyder på, bliver et problem.
Foreløbig er det lykkedes ministeren at udskyde lovindgreb fra 2004 til sommeren 2007. Det er svært at forestille sig endnu en udskydelse, men med en minister i topform skal man aldrig sige aldrig.
Læs mere online: cw.dk/tag/jobkarteller
Faktabokse;
Hvad er jobkarteller?
Et jobkartel er en samling af virksomheder, der laver en klauisul om ikke at ansætte de andres virksomheders medarbejdere.
Klausulen kan indeholde en bestemmelse om, at der skal betales en konventinalbod, hvis en virksomhed overtræder ansættelsesforbudet.Der er ikke nogen regler om, hvor stor en sådan bod må være.
Medarbejderne har ikke ret til kompensation, hvis klausulen hindrer dem i at få nyt arbejde efter endt ansættelse, og medarbejderne har ikke ret til at vide, hvilke virksomheder de ikke kan søge arbejde hos.
Aftalerne kan være både mundtlige og skriftlige.
Der findes flere forskellige versioner af jobkarteller:
Totalt ansættelsesforbud. Virksomheder aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere overhovedet.
Forbud mod "aktiv" ansættelse. Virksomheder aftaler ikke at kontakte nogen af hinandens medarbejdere med henblik på at tilbyde et job.
Virksomheder i jobkarteller
Computerworld har afsløret:
Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Skat, A.P. Møller - Mærsk, KMD, CSC, Fujitsu Services, Sonofon, SDC Udvikling, Unisys, Capgemini, PA Consulting, Kommuneforsikring, Skandinavisk Tobakskompagni.
Fagbladet Ingeniøren har afsløret:
IBM, Den Danske Dyrlægeforening, IDA, Forskningscenter Risø, DJØF, Folketinget, Kulturministeriet, Software Innovation, Københavns Amt.
WM-data: I en sag mod NeoProcess i Sø- og Handelsretten har WM-data indrømmet at benytte sig af jobkarteller. WM-data oplyste, at den har 300 aftaler med kunder og leverandører.
Rambøll Management: Også Rambøll Management har indrømmet, at selskabet har benyttet sig af aftalerne. Rambøll Management vil dog ikke fremover udnytte disse aftaler. En af aftalerne var med fagforeningen IDA.
Faktaboks.
Claus Hjorts krumspring
2004: I Pengemagasinet kritiserer ministeren voldsomt jobkarteller.
2005: Ministeren iværksætter en høring. Udvalget konkluderer, at der ikke er behov for lovgivning, da ingen virksomheder indsender deres hemmelige aftaler.
August 2006: Fagforeninger raser over aftalerne i forbindelse med retssagen mellem WM-data og NeoProcess. Ministeren vil afvente udfaldet af retssagen.
Oktober 2006: En uge inden WM-data og Neoprocess indgår forlig, meddeler ministeren, at han vil nedsætte endnu et udvalg, der skal kulegrave området. Han kender nemlig kun ét konkret eksempel.
November 2006: Talrige afsløringer gør, at ministeren føler sig tvunget til at lægge afstand til aftalerne. Han opfordrer IBM-ansatte til at lægge sag an mod deres arbejdsgiver, der binder dem med jobkartel-aftaler. Ugen efter kommer det frem, at Beskæftigelseministeriet selv har lavet aftaler, der binder medarbejderne. Ærgerligt, lyder det fra ministeren.
December 2006: Oppositionens tålmodighed er opbrugt, den vil have lovgivning her og nu. Men ministeren vil afvente udvalget. Han bakkes op af de konservatives tidligere arbejdsmarkedsordfører Jakob Axel Nielsen, der selv som advokat har lavet aftaler for Sonofon. Dansk Folkeparti vil også afvente udvalget.
OriginalModTime: 08-02-2007 14:37:20
