Artikel top billede

Wikileaks i sort efter DDOS-angreb

Efter forklaringer om massive DDOS-angreb (distributed denial of service) mod Wikileaks er der blevet slukket for det omstridte whistleblower-site.

Det omstridte sladrehankssite Wikileaks er blevet truet af gentagende DDOS-angreb (distributed denial of service), og der er derfor nu blevet lukket for Wikileaks-hjemmesiden.
 
Sitets hovedindgang er blevet lukket af den amerikanske DNS-service, EveryDNS, fordi "fremtidige angreb vil true stabiliteten af EveryDNS' infrastruktur, som giver adgang til 500.000 andre hjemmesider," skriver DNS-selskabet, der lever af at dirigere trafik rundt på nettet, på sin hjemmeside
 
EveryDNS slukkede for adgangen til Wikileaks i går klokken 22:00, efter selskabet ifølge sin hjemmeside havde givet Wikileaks en advarsel 24 timer forinden om, at der ville blive lukket for sitet.
 
Krig på ord
"Enhver nedetid på Wikileaks.org er et resultat af, at organisationen ikke har formået at benytte en anden DNS-leverandør," forklarer EveryDNS om det nuværende sorte site på Wikileaks' domæne.
 
Wikileaks giver dog ikke meget for hverken forklaring eller baggrunden for at lukke for organisationens hjemmeside.
 
På sin Twitter-profil giver Wikileaks igen:
 
"Wikileaks er dræbt af amerikanske EveryDNS efter hævede forsøg på masseangreb (DDOS, red.)," lyder det fra Wikileaks, som samtidig beder om moralsk og økonomisk opbakning.
 
Amazon bekræfter angrebene
Wikileaks' tidligere hostingleverandør, Amazon Web Services, bekræfter de massive DDOS-angreb, som havde til hensigt at lægge Wikileaks.org ned, fordi mange, koordinerede besøg ville få webserverne til at brænde sammen. 
 
Amazon Web Services har selv valgt at droppe Wikileaks, da den nu verdensberømte og -berygtede organisation har forbrudt sig mod Amazons regler ved at benytte sig af informationer og data, der kan skade andre.  
 
Inden Amazon lukkede for sin webservice til Wikileaks, har flere politikere ytret ønsker om, at whistleblowersitet burde og skulle lukkes på grund af publiceringen af op mod en kvart million dokumenter i den såkaldte Cablegate-sag, der kan skade amerikanske diplomaters diskretion og rygte.   

Hjemmesiden kører videre

Wikileaks har indtil videre kun løftet sløret for en brøkdel af de lovede dokumenter, og man kan stadig gå ind og læse dokumenterne.

For selvom navnedelen af Wikileaks er pillet af nettet, kan Interesserede stadig tilgå Wikileaks-hjemmesiden med IP-adresser - som eksempelvis kunne være 213.251.145.96/

Det svarer med en grov sammenligning til, at et telefonnummer stadig virker, selv om det er pillet ud af telefonbogen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere