Artikel top billede

Intern mand overtager topleder-posten i Applicon

Henrik Møller er ny mand i spidsen for SAP-huset Applicon Danmark, efter at Martin Nørballe valgte at trække sig af personlige årsager. Se her, hvad han skal kæmpe med.

Læs også: Direktør i SAP-huset Applicon trækker sig fra posten.

Henrik Møller har overtaget posten som administrerende direktør i Applicon.

Det sker oven på den tidligere direktør Martin Nørballes fratræden af private årsager.

Henrik Møller overtager dermed ledelsen for en virksomhed, der i 2009 blev ramt af en hård knytnæve, som slog otte millioner kroner af overskuddet og 20 millioner kroner af omsætningen i 2009-regnskabet

Applicon har siden 2005 været ejet af islandske Niherji, og det kostede dyrt, da økonomien i nord krakkede.

"Vi er nu ude af kløerne på spøgelset, der har heddet Island. Det har lagt en dæmper på de finansielle muligheder og hermed væksten i 2009 og 2010. Ikke mange var superbegejstrede, når de hørte, at vi er ejet af islændinge, men nu kan vi mærke at de kvalificerede medarbejdere søger hos Applicon igen" siger Henrik Møller.

Knækkede halvejs

Henrik Møller har været i Applicon cirka to år, og inden sin nye stilling sad han som direktør med ansvar for konsulenter og økonomi.

Han fortæller, at Applicon til og med august måned i 2009 lå over budget, men så ramte krisen selskabets kunder.

For eksempel røg en større aftale i vasken, hvor 20 konsulenter blev sendt hjem nærmest fra den ene dag til den anden.

"Fra at have et godt resultat fik vi simpelthen formøblet det hele de sidste tre-fire måneder af året. Det trak vi desværre lidt med ind i 2010, men vi har så blandt andet fået et stort Region Hovedstads-projekt, som løber frem til 2012. Det bliver helt klart en af vores primære vækstmotorer," siger han om projektet, hvor implementeringen sker i samarbejde med Siemens.

Projektforretningen styrkes

Noget af det som Henrik Møller i sin nye rolle skal være med til fremover, er en yderligere skarpretning af strategien i Applicon.

Positionen som professionel projektforretning skal cementeres yderligere og de store, længerevarende vedligeholdelsesaftaler skal i fokus. Dog i lidt mindre skala end hos de største spillere som Siemens, KMD og CSC.  Applicons niche ligger nemlig lidt længere nede i markedet, mener Henrik Møller.

"Foruden vores projekt- og vedligeholdelsesforretning vil vi overveje at lave en division for On demand-services, som er meget efterspurgt i markedet i øjeblikket," fortæller han yderligere. 

Henrik Møller var inden han kom til Applicon ansat i konsulenthuset Capgemini Danmark i fem år, hvor han de seneste to år var vice president og chief operating officer. 

Læs også: Direktør i SAP-huset Applicon trækker sig fra posten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere