Sony: Det betyder da ingenting (2005)
Der skulle gå næsten en uge for 77 millioner Playstation-Network-brugere, før Sony indrømmede, at netværket var blevet hacket.
At klappe i, når det hele brænder på, er ikke noget nyt fænomen. Flere elektronik- og softwarevirksomheder har gennem tiden forsøgt at tie pinlige sager ihjel. Det er dog sjældent, at taktikken virker.
Fra PCWorld.com kommer her fem eksempler på skandaler, som virksomhederne bag ikke ville udtale sig om, bagataliserede eller hårdhændet benægtede.
Sony: Det betyder da ingenting (2005)
Skandalen med de 77 millioner Playstation-Network-brugere, der fik hacket deres data, er ikke første gang, hvor Sony får ørerne i maskinen.
Tilbage i 2005 havde Sony et mere end almindeligt stort forklaringsproblem, da det kom frem, at virksomheden i al hemmelighed havde installeret malware på pc'er verden over.
Brugere, der afspillede en cd med flere forskellige Sony BMG artister, fik en lille ekstra gave med i købet. Uden at brugeren vidste det blev der installeret et såkaldt rootkit - et værktøj som hackere bruger til at skjule malware - for at skjule Sonys kopi-beskyttelses-software.
Da en sikkerhedsforsker fandt ud af det og efterfølgende skrev en blog om det, var Sonys svar ikke ligefrem en undskyldning.
"Jeg tror, at de fleste folk ikke engang ved, hvad et rootkit er, så hvorfor skulle de bekymre sig om det?" udtalte Sony BMG chefen Thomas Hesse dengang til nyhedssitet NPR.
Når et rootkit er blevet installeret på en computer, giver det mulighed for, at andre malware-udviklere kan benytte det.
Sony prøvede at tale risikoen ned og udgav en service pack, der skulle fjerne det igen. Det virkede bare ikke.
Efter 14 dage stoppede Sony med at distrubuere cd'erne med det lille program og endte med at betale næsten 30 millioner kroner i erstatning.
To år senere var den dog gal igen, da F-Secure fandt et andet rootkit på et Sony USB-drev.
Dell: Op i røg (2006)
I juni 2006 bragte The Inquirer billeder af en Dell-bærbar, der pludselig gik op i flammer under en konference i Japan.
Da sagen blev stor i medierne, fortalte Dell, at ulykken var et isoleret tilfælde og intet havde at gøre med de mange tusinde batterier, virksomheden tidligere havde tilbagekaldt på grund af problemer med overophedning.
En måned senere brast den forklaring, da en anden Dell bærbar gik op i flammer i USA. Et par dage senere selvantændte en tredje Dell-bærbar i Singapore.
Nu kunne Dell ikke længere ignorere problemet, og inden for to uger annoncerede Dell den største hjemkaldelse i forbrugerelektronikkens historie.
Batteriproblemet berørte næsten alle Dells produktserier, og hele 4,1 millioner batterier blev nu tilbagekaldt.
Amazon: Du ejer ikke de bøger, du køber (2009)
Det skabte meget røre, da Amazon i juli 2009 uden videre slettede bøger, som kunderne allerede havde købt, og som lå på deres Kindle e-bogslæsere.
Ironisk nok var de to titler, som blevet fjernet fra folks e-bogslæsere, George Orwell's "Animal Farm" and "1984", som begge retter indirekte kritik af kontrollerende og undertrykkende regimer.
Amazon slog bak og forklarede, at bøgerne var blevet fjernet, fordi udgiveren, der solgte dem, ikke havde rettigheder til dem. Samtidig havde kunderne fået deres penge tilbage.
På trods af den forklaring var flere Kindle-brugere dog stadig skeptiske, da det nu gik op for dem, at de bøger, de troede, de havde købt, faktisk stadig tilhørte Amazon, som kunne fjerne dem til enhver tid.
En uge efter kom administrerende direktør Jeff Bezos med en personlig undskyldning for Amazons behandling af sagen.
Apple: I holder telefonen forkert (2010)
Et problem med et Apple-produkt er først et problem, når Apple-boss Steve Jobs siger, at det er.
I juni 2010 begyndte klagerne at brede sig på nettet. Det nye stjerneskud fra Apple, iPhone 4, afbrød angiveligt telefonopkald. IPhone 4's unikke eksterne antenne fik skylden, da den ødelagde signalet, hvis man rørte den de forkerte steder.
I en mail til en kunde, der havde klaget over, at han mistede signalet, når han holdt telefonen på bestemte måder, lød det kortfattede svar fra Apple-boss Steve Jobs: "Så lad vær med at holde telefonen sådan."
Da problemerne forsatte, forklarede Apple, at det var et problem i styresystemet IOS, der gjorde, at telefonen viste forkert signal-styrke.
Men det var heller ikke nok til at stille folk tilfredse, da der stadig var problemer. Til sidst tilbød Apple i en begrænset periode gratis gummi-etuier, der løste problemet.
Dermed undgik Apple en hjemkaldelse, men fik dog et hak i sit image. Mange syntes, at Apples håndtering af sagen var for arrogant.
Apple: Vi ved, hvor du er (2011)
I samme stil som antenneproblemerne med iPhone 4 var rygterne om, at din iPhone holder øje med, hvor du bevæger dig hen, også det pure opspind ifølge Steve Jobs.
Der skulle dog ikke gå mere end en uge, før to forskere fandt frem til en datafil på iPhone-modeller, der indeholder data om, hvor du har været.
Steve Jobs og Apple reagerede ved at lukke helt i. Imens fandt forskere frem til, hvad Apple-telefonerne samler af information.
Det indebar opgørelser over mobil-master i nærheden og åbne Wi-Fi-netværk i områder komplet med GPS-koordinater og dato og tidspunkt. Også selv om brugerne indstillede deres telefoner til ikke at gøre det.
Apple insisterede på, at det ikke var at overvåge brugerne, men lovede at ordne problemet, så telefonerne ikke ville gøre det længere.
