Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Samsung trodser Apple-forbud: Danskerne får Galaxy

Tablet-krigen fortsætter. Danskerne får alligevel mulighed for at købe Samsungs Galaxy 10.1, selvom Apple har krævet forbud.

Læs også:
Apple får Samsungs Galaxy Tab forbudt i Danmark

Apple kræver Samsungs iPad-konkurrent destrueret

I går kom det frem, at Apple havde fået nedlagt midlertidigt forbud mod salg af Samsungs tablet-pc Galaxy Tab 10.1 i EU. Nu meddeler Samsungs nordiske afdeling, at salget fortsætter i Norden som hidtil planlagt.

Samsungs nordiske PR-chef, Erik Johannesson, forklarer til Computerworld, at den pågældende tablet har kunnet købes i Sverige siden slutningen af juni og netop nu er på vej ud i butikkerne i resten af Norden inklusive Danmark.

"Vi fortsætter salget af det lager, der findes. Derimod bestiller vi ikke flere hjem til Norden, før vi i detaljer ved, hvad den tyske dom betyder," fortæller Erik Johannesson.

Forbud eller ikke forbud?

Apple har sagsøgt Samsung for at have brudt nogle designrettigheder. Retten i Düsseldorf gav Apple medhold i, at designet af Samsungs Galaxy Tab 10.1 ligner iPad'en for meget. Herefter udstedte retten et midlertidigt forbud i alle EU-landene. Forbuddet trådte i kraft i Tyskland med øjeblikkelig virkning.

Sådan går det ikke i Danmark. Samsung frygter ikke sanktioner for overtrædelse af forbuddet, da virksomheden mener, at den retter sig tilstrækkeligt ind ved at stoppe importen midlertidigt.

"Det, vi gør, er forankret i det legale spillerum, som findes," siger Erik Johannesson, som dog understreger, at Samsung respekterer andres patenter og rettigheder og derfor ikke bestiller flere hjem, før selskabet ved mere om dommens omfang.

"Vores lokale og globale jurister er i fuld gang med at tolke, hvad dommen betyder, og hvordan vi skal forholde os til den," fortæller Erik Johannesson.

En ubehagelig overraskelse

Samsung har, siden afgørelsen blev offentlig kendt, fastholdt, at forbuddet er kommet meget bag på firmaet. Virksomheden oplyser, at dens side af sagen ikke er blevet hørt.

"Vi blev ikke hørt, så det kan nok ikke overraske, at forbuddet kom vældig pludseligt for os. Dommen faldt i forgårs aftes og fik effekt i går," siger Erik Johannesson.

Men sagen slutter ikke her. Den nordiske PR-chef oplyser, at Samsung er meget skuffet over domstolens beslutning. Samsung vil derfor føre sagen videre.

"Jeg vil afslutte med at sige, at Samsung vil forsvare sine rettigheder over alt i verden, hvor konflikten huserer - både af hensyn til egne og forbrugernes interesser," siger Erik Johannesson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere