Kan Apple Slate redde aviserne?

Apples rygtede tablet kan måske redde aviserne ved at forandre dem.

På redaktionsgange verden over hersker forvirring og panik.

Løbet er ved at være kørt for avisen, som vi kender den.

Festen er næsten forbi.

Avisernes oplagstal styrtdykker. I de seneste måneder er oplaget for amerikanske aviser faldet med over 10 procent. Det er et kollosalt højt tal. I stedet for at læse betalte aviser, læser folk gratis nyheder på nettet. Endnu har ingen fundet en betalingsmodel der virker online, og det er tvivlsomt om det kommer til at ske. De eneste aviser der har held med at tage penge for deres nyheder er aviser som Wall Street Journal, som levere pligtlæsning for forretningsmænd der vil kende markedet.

Apple Slate

Men måske er der svage lysglimt i horisonten. Om et øjeblik forvandler Apples iTablet sig fra rygte til håndgribelig håndholdt virkelighed. Det kan måske blive avisernes redning. Hvis man kan tillade sig at formode, at tablet'en lever op til iPod og iPhone i popularitet og brugervenlighed, så kan tingesten på sigt gøre papiret overflødigt, og måske få folk til at betale for at få den daglige avis leveret elektronisk. Den kan blive den defacto standardlæser som er nødvendig, hvis aviserne skal have en chance for at lave forretning på elektronisk indhold, man kan læse i sofaen og tage med på toiletet som længe har været papirets force. Allerede nu findes app'en PressReader til iPhone, hvor man kan læse elektroniske versioner af blandt andet danske aviser. Aviserne får dog ikke mange penge ud af den app, og iPhone skærmen er for lille.

Derfor har mediehusene blikket rettet mod Cupertino i Californien, hvor Apple har sit hovedkvarter.

New York Times er en af de aviser der er hårdest ramt af digitaliseringen. Tidligere i år blev avisen reddet fra konkurs i sidste øjeblik og 100 journalister har netop forladt deres job på verdens måske mest anerkendte avis. New York Times befinder sig med andre ord i en kamp på liv og død.

På et møde med udviklerne gav redaktøren af New York Times Bill Keller udtryk for sin grundlæggende tvivl. Mødet var egentlig internt, men en optagelse af det er lækket til journalist-sitet niemanlab.

"Vi (ledelsen red.) føler os alle en smule paralyserede af det endnu ubesvarede spørgsmål om betalt eller gratis. Vi er alle frustrede over, hvor lang tid det tager, at træffe en beslutning. Hvis det havde været en teologisk beslutning, så ville vi have truffet den, men desværre er det en forretningsbeslutning. Men vil vil dog beslutte os til om indholdet skal være betalt eller gratis," sagde Bill Keller.

Udfaldet af den beslutning kan afhænge af Apples tablet.

"Jeg håber, at vi kan få nyhedsdesken mere aktivt involveret i udfordringen ved at levere vores bedste journalistik i form af Times Reader, iPhone apps, Wap, og den kommende Apple Slate, og hvad der nu kommer efter den," tilføjede Bill Keller.

Det er en offentlig hemmelighed, at New York Times og Apple er tæt knyttet til hinanden, Steve Jobs har flere gange kaldt avisen for den bedste i verden, og derfor gik det verden rundt, at Bill Keller måske kom til at afsløre navnet på tableten.

100 procent læst

I Danmark er situationen ikke bedre. Alle aviser lider. Værst ser det ud for Berlingske Tidende. På trods af prisvindende journalistik er økonomien elendig. Dels svigter læserne og annoncørerne, men især er ejeren af Berlingske Media er så forgældet, at bankerne er de eneste der holder konceren fra afgrunden. Chefredaktør Lisbeth Knudsen har tidligere bebudet, at betalingsindhold er på vej på nettet. Fremover kan man kun kunne læse artikler fra avisen online, hvis man er abonnement. Størstedelen af indholdet på Berlingske.dk vil være produceret direkte til websitet.

Jørgen Poulsen, der er professor i journalistik ved RUC, mener at Berlingske Tidende initiativ er på tide. "Alt for mange medier har i alt for lang tid lagt alt for meget gratis indhold på nettet," som han siger.

Han tror ikke, at Apple Slate eller eReadere kan redde danske aviser. Aviserne vil nemlig ikke kunne gentage det seneste århundredes forretningsmodel på et elektronisk medie.

"Man vil ikke kunne sælge en avis som Berlingske Tidende på en eReader. Avisernes forretningskoncept er at sælge et produkt, hvor 85 procent af indholdet ikke bliver læst. Det går ikke på nettet og med eReaders. Derfor vil eReaders ikke blive aviserne redning men et alternativ, hvor man køber indholdspakker med det som interesserer en," siger professor i journalistik ved RUC Jørgen Poulsen til ComOn.

Berlingske Tidende er på vej med et koncept, hvor 100 procent af indholdet bliver læst. Den 13. november lancerer de ugendk, som er et digitalt magasin, man kan skrædersy efter egne interesser. Det vil formentlig ske udfra det indhold Berlingske Tidende har publiceret i løbet af den seneste uge. Det er den form for individuel indholdpakke, som Apple Slates 10" skærm kan være perfekt til.

Dermed kan læseren vælge og vrage mellem artikler fra over 200 journalister. Men på sigt vil Berlingske Tidende ikke selv kunne producere så meget indhold for platformen for de mange ansatte forsvinder.

Demokratiet vakler

Papiraviserne har ilt nok til 10-15 år endnu, mener professor Jørgen Poulsen.Nok er læserne ved at uddø, men i netop disse og de kommende år er der mange døende. Men når først den store efterkrigsgeneration er røget i svinget, så er det slut, og så forsvinder avisen som vi kender den.

"En avis som Berlingske Tidende kan overleve i en god del år endnu. Om 10 år vil staben være halveret til 100 mand, og om 15 år vil der kun sidde 50 journalister. De kan ikke lave samme avis som i dag, men 50 journalister er stadig langt flere end der nogensinde bliver ansat på et kommercielt nyhedsnetmedie," siger Jørgen Poulsen.

Professor Jørgen Poulsen tror at grænsen for et online nyhedsmedie er 15 fastansatte journalister. I Danmark findes kun få online nyhedsmedier der lever på rene kommercielle vilkår og der er kun ganske få journalister ansat. Af de 2300 journalister der arbejder på nyhedsmedier i Danmark er kun 50 ansat på rene internetmedier. Derfor vil pressen ikke længere kunne opretholde den rolle i demokratiet som den på trods af udbredt kritik ofte lever op til og endnu har ingen bloggere, twittere og facebookere været i stand til at overtage rollen stablit.

Csis Security Group A/S

Sales Executive

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Finance Lead (SAP)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT servicecenter i Ballerup

Københavnsområdet

Økonomistyrelsen

Processtærk it-profil til Statens BI

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos