ComON 05: Svært at gå i banken uden Microsoft

Mulighederne i IT-samfundet er begrænsede, hvis man ikke bruger Microsoft. Banker og offentlige tjenester er ikke gode nok til at understøtte en lang række browsere og styresystemer. Brugerne føler sig hægtet af.

Internetopkoblingen er gennem de seneste år blevet omdrejningspunkt for en række services, der kan lette hverdagen for brugeren. Netbankerne og forskellige tjenester fra det offentlige gør det nemt at ordne en række transaktioner fra hjemmet. Hvis man altså har Microsofts browser og styresystem.

Det kræver de fleste tjenester nemlig af brugeren. For open-source og mac-brugere eksisterer der kun få netbanker, og mange offentlige hjemmesider som klarer indberetning af forskellige forhold, kan heller ikke håndtere alle browsere. Per Laursen fra Linux-brugergruppen SSLUG har kigget nærmere på forholdene og er ikke tilfreds.

»Man mister typisk funktionaliteten på de offentlige websteder, mens det er værre med bankerne. Her kan man aldrig vide hvornår ens produkt virker og hvornår det ikke gør, fordi de opgraderer tjenesterne hele tiden,« forklarer Per Laursen.

Læs mere i denne uges udgave af IT-avisen ComON. Avisen havner hos abonnenterne torsdag morgen. I denne uge med mediamac.

Apple sænker prisen
Apple er gennem tiden gang på gang blevet kritiseret for, at deres produkter er alt for dyre. Forsvaret har hidtil lydt, at produkterne også var tilsvarende bedre. Den påstand er kommet under pres, og Apple har nu svaret igen. Fra den ene dag til den anden er priserne på Power Macs og skærme sænket med op til 50 pct.

Bluetooth
Apple har netop lanceret deres første computere med indbygget Bluetooth. De har gentagne gange sagt, at 2003 bliver året, hvor Bluetooth for alvor slår igennem. Vi har set nærmere på teknologien og hvad der pt. Er muligt - og umuligt. Vi kigger på teknologien, Apples Bluetooth software, tredjeparts software og de forskellige Bluetooth enheder, der findes på markedet.

Statusrapport fra Apple Europe
Macworld San Francisco 2003 blev af Paul Cagni, vice president og general manager for Apple Europa, Mellemøsten og Afrika, brugt til at se tilbage på Apple 2002...

Det ultimative statussymbol
Mediamac kigger nærmere syv nye tasker til den bærbare Mac og giver vejledning i, hvordan man skiller sig ud fra mængden, når Mac'en er pakket væk.

Læs også...

SAP og IT-sikkerhed står øverst på listen
IT-kompentencer går af og på mode. ComON har undersøgt, hvilke kompetencer, der er størst efterspørgsel på for tiden.

E-handel i vækst
Den danske handel på nettet er tredoblet på bare et år, men fremgangen skyldes især mobiltelefonselskabet Telmore, der tegner sig for en tredjedel af væksten.

Flere fejl
Den længe ventede opdatering til Oranges Microsoft-telefon SPV er kommet. Men den understøtter stadig ikke danske bogstaver og introducerer samtidig to nye fejl.

Sats på Linux
IBM arbejder nu sammen med open source-miljøet på at få bragt Linux styresystemet op på niveau med Unix.

...og meget mere

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S