Svensk pengetank til danske teleopkøb

Det svensk-finske teleselskab TeliaSonera har samlet en masse penge sammen og har nu planer om at købe op på det danske marked.

Ledelsen i det svensk-finske teleselskab, TeliaSonera, har øjnene rettet stift mod den konsolidering, som er ved at ske på det danske telemarked, som tog sin begyndelse, da Telmore for nyligt blev solgt. I sidste uge kunne it-avisen ComON fortælle, at analytikerne forventer, at der er flere opkøb på vej. Og når den konsolidering kommer, agter TeliaSonera at deltage aktivt, fortæller selskabets direktør for Norge, Danmark og Baltikum, Kenneth Karlberg til ComON.

»Vi har stor opmærksomhed på den konsolideringsbølge, som ser ud til at være på vej i Danmark. Og det er blandt andet for at kunne være en aktiv spiller i den sammenhæng, at vi har opbygget en stor egenkapital i TeliaSonera,« fortæller Kenneth Karlberg.

TeliaSonera har efter overskuddet i 2003 på 7,5 milliarder kroner en egenkapital på 95 milliarder kroner.

»På nuværende tidspunkt har vi helt sikkert de økonomiske muskler til at deltage i konsolideringen,« uddyber Kenneth Karlberg.

Ifølge teleanalytikerne ventes TeliaSonera at blive tvunget til at reagere, såfremt Sonofon, der ejes af norske Telenor, køber op i Danmark. Et Sonofon-opkøb vil øge TDCs og Sonofons dominans på det danske marked, og dermed vil TeliaSonera blive presset.

Det ventes, at Sonofon vil forsøge at overtage Orange Danmark, Debitel eller CBB Mobil, mens TDC ventes at være det selskab, som TeliaSonera har kig på.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job