Yahoo! Incorporated kan ikke gemme sig bag den amerikanske forfatning, hvis de misbruger andre landes ytringsfrihed. Det fastslår appeldomstolen i San Francisco.
Sagen tager sin begyndelse i 2000, da en række personer via Yahoo's auktionshjemmeside udbød flere end 1000 effekter fra nazitiden, heriblandt eksemplarer af Adolf Hitlers »Mein Kampf«.
Det fik to franske menneskerettighedsgrupper til at gå til de franske domstole med påstand om, at Yahoo krænkede fransk lovgivning, fordi franskmænd uhindret kunne byde på effekterne.
Domstolene gav menneskerettighedsgrupperne medhold og Yahoo blev pålagt at fjerne effekterne fra hjemmesiden. Skete det ikke, ville de blive idømt dagsbøder på cirka 75.000 kroner.
Yahoo fjernede effekterne fra den fransksprogede hjemmeside www.yahoo.fr og forhindrede, at der kunne bydes på auktionen via computere i Frankrig.
Men derefter gik selskabet til de amerikanske domstole med påstand om, at den franske afgørelse stred mod den forfatningssikrede ytringsfrihed. En domstol i San José i Californien gav Yahoo medhold i 2001, men nu har appeldomstolen i San Francisco med dommerstemmerne 2-1 omstødt den afgørelse. Yahoo er nok garanteret ytringsfrihed i den amerikanske forfatning, men det indskrænker ikke fremmede myndigheders muligheder for at regere og lovgive.
»Yahoo kan ikke på én gang forvente at nyde de forretningsmæssige fordele, der følger af at selskabets hjemmeside kan ses over alt i verden og samtidig påberåbe sig at være beskyttet mod konsekvenserne af hjemmesidens globale rækkevidde,« siger appeldomstolen i sin kendelse.
Samtidig slår domstolen fast, at amerikanske domstole ikke kan underkende retsafgørelser truffet i andre lande mod amerikanske selskaber.
Der tages dog ikke stilling til, om Yahoo i Frankrig kun kan sagsøges på grund af indholdet på www.yahoo.fr, eller om franske domstole også kan bestemme over indholdet på www.yahoo.com, når denne side kan ses i Frankrig.
Yahoo overvejer nu, støttet af amerikanske borgerretsgrupper, at søge sagen indbragt for USA's Højesteret med påstand om, at fremmede myndigheder kun kan sagsøge selskabet ved amerikanske domstole.
