Guldpartner mangler sælgere

It-konsulenthuset IC Gruppen har netop fået Guldpartner-status hos Microsoft, men har svært ved at skaffe sælgere til at sikre selskabets ekspansion i SMB-markedet.

IC Gruppen, der leverer drift- og supportaftaler til SMB-markedet i Norden kan nu smykke sig med titlen som Microsoft Gold Certified Partner.

»Vi er rigtig glade for titlen, der understøtter vores forretningsområder. Vi rådgiver og hjælper vores kunder i SMB-markedet, så de kan få mere ud af deres it-software. Titlen dokumenterer, at det vi laver er godt og grundigt og viser, at vi er på rette spor,« beretter Henrik Stig Nielsen, der er administrerende direktør i IC Gruppen.

Ifølge Henrik Stig Nielsen konkurrerer IC-Gruppen blandt andet med Netconcept, Kerfi og også Servicegruppen på driftskoncepter.

»Jeg håber, at vi med titlen får en større synlighed i markedet og dermed nye kunder. Konkurrenterne får måske også øjnene op for os, sådan er det jo, når man stikker næsen for langt frem,« lyder det fra ham.

IC Gruppen har med sine ti ansatte godt gang i hjulene, og søger yderligere to kollegaer til salgsafdelingen.

»Det har ikke været svært for os, at skaffe personale til det tekniske. Men kvalificeret salgspersonale hænger ikke ligefrem på træerne, så det bliver lidt af en opgave,« fortæller han.

IC Gruppen har eksisteret siden 1998 og har til huse i Brøndby.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S