Thorborg: Populistisk spamdebat

Forbrugerne kan sagtens selv finde ud af at beskytte sig mod spam, og udbyderne skal selv bestemme, om de vil beskytte forbrugerne centralt. Det mener Martin Thorborg, som står bag spamfiltret Spamfighter.

Det må være fuldstændigt op til forbrugeren at vælge, hvordan han vil beskytte sig mod spam. Det er ikke en opgave, der skal tvinges ned over udbyderne. Spamfiltrering skal derimod fungere som konkurrenceparameter for udbyderne. Det mener Martin Thorborg, en af ophavsmændene til spamfiltret Spamfighter.

Spambekæmperen mener, at spam er blevet en mærkesag for politikerne, og at debatten er blevet forplumret.

»Alle vil pludselig tage vare på forbrugerne, og politikerne har fundet et område at profilere sig på. Det er at begynde at råbe op ting, der ikke er vigtige. Det er næsten som spam fra politikerne. Forbrugerne må selv vælge og det er hamrende populistisk at synes andet,« siger Martin Thorborg til IT-avisen ComON.

Velfungerende marked
Martin Thorborg mener, at man må lade konkurrencen råde på markedet for spambekæmpelse. Markedet er velfungerende, og forbrugerne kan nemlig sagtens finde ud af at beskytte sig selv eller at vælge at lade udbyderen gøre det.

»Det må være markedet selv, der styrer det. Udbyderne kan bruge spamfiltrering som et konkurrenceparameter, og så må folk selv vælge, om de vil beskyttes centralt, om de selv vil beskytte sig eller om de vil beskyttes overhovedet,« siger Martin Thorborg.

Udmeldingen kommer efter, at jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup i sidste uge efterlyste klarere krav til udbyderne om deres ansvar for at stoppe spam. Hun mener, at markedet for spamfiltre er for uigennemskueligt for forbrugerne og at udbyderne derfor bør finde frem til et vist minimumsniveau for pris og kvalitet.

»Jeg undrer mig over, at det ikke kan være op til forbrugeren at vælge, hvordan de vil beskytte sig. Når man køber en bil er der jo også masser af forskellige muligheder at tage stilling til. Det er virkelig ikke spor svært,« siger Martin Thorborg.

Vælg selv
Han mener ikke, at det nødvendigvis er en god løsning at lade internetudbyderne filtrere spam centralt, sådan som regeringens spamstrategi, der blev præsenteret for nyligt, lægger op til.

»Der er masser af mennesker, der gerne vil have ufiltrerede mails. Jeg vil eksempelvis hellere have lidt spam end at risikere at vigtige forretningsmails bliver sorteret fra, og der falder brænde ned over en udbyder, der centralt sorterer en vigtig forretningsmail i eksempelvis Maersk. Det giver gigantiske problemer at sortere centralt, og når man gør det vil altid være en nagende utryghed hos forbrugerne om de forkerte mails sorteres fra,« siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job