Fremtiden hedder 64-bit - så langt hersker der enighed mellem AMD, Intel og andre firmaer i chipbranchen. Men der er forskellige meninger om, hvor hurtigt teknologien vil få sit store gennembrud. Allerede i efteråret 2003 introducerede AMD den første 64-bit-processor til desktop-computere, Athlon 64. Mere end et år senere er AMD fortsat den eneste producent, som sælger en 64-bit desktop-processor, mens ærkerivalen Intel længe har tøvet med at skifte til 64-bit på skrivebordet.
Intels nuværende 64-bit-processor til servere og arbejdsstationer, Itanium, har haft svært ved at slå igennem på markedet. Itanium er baseret på Intels IA-64-arkitektur, som kræver helt nye programmer for at få en tilfredstillende ydelse, mens konkurrenten AMD har valgt en anden fremgangsmåde ved at udvide sin eksisterende arkitektur med 64-bit-funktioner. Athlon 64 kan dermed afvikle både 32- og 64-bit software - uden at det går ud over hastigheden.
Det er også nødvendigt, for langt de fleste programmer er skrevet til 32-bit processorer og kan ikke udnytte den fulde 64-bit databredde.
Netop manglen på software har tidligere fået Intel til at forudsige, at 64-bit-teknologi først får sit gennembrud på det brede marked mod årtiets slutning, men chipfirmaet har dog senere ændret mening og fortæller nu, at man allerede til næste år vil indføre 64-bit i hele sin desktop-produktlinie. Selv de billige Celeron-processorer bliver udstyret med 64-bit-teknologi. De fleste Intel-chips indeholder allerede de nødvendige kredsløb for at kunne fungere som 64-bit-processorer, men funktionen er deaktiveret i øjeblikket.
Læs hele historien i ComON's årsnummer, som udkommer torsdag
