ComON tester gratis Net-TV

Bare rolig, derude. Bare fordi internettet er interaktivt, betyder det ikke at hjernedøden er aflyst. ComON bringer her en (ufuldstændig) oversigt over tv-tjenester.

For alle os, der bliver trætte i hovedet af YouTubes dårlige kvalitet, er der håb. Internet-tv er ved at vise sig som mere end blot en trend. Der er med andre ord nogle seriøse initiativer i gang.


http://www.getdemocracy.com/" target="blank">Democracy er et af de seneste skud på stammen. Det består af et klientprogram med indbygget rss-feeds til forskellige podcasts og derudover masser af videoklip i vekslende kvalitet.

Derudover lover de HD-kvalitet på nogle indslag.
Det lover ikke godt. Selvom installeringen og den første udflugt i deres tv-tjeneste gik uden besvær, er klienten nu crashet på grund af en parsing-error. Det skal derfor lige nævnes, at klienten endnu ikke er i en første-version; blot en beta.

Democracy giver mulighed for at se video streaming, eller downloade til harddisken. Og den fylder ikke disken op. Gamle klip bliver overskrevet, når dens allokerede plads er brugt op. Heldigvis er der også en gem-funktion, hvis man bare ikke kan leve uden et bestemt klip.

Så er det spørgsmålet hvordan det ser ud med rettighederne til de forskellige klip.

Veoh er en slags krydsning mellem YouTube og Joost. Man har mulighed for at se de tilgængelige videoer på veoh.com, men hvis man vil have en ordentlig kvalitet (og det vil man jo) kan man downloade videoerne også.

Nu er det sådan, at det er den oprindelige bitrate der sætter kvaliteten. Så man kan være heldig at finde gode rips, der ganske vist ser dårligt ud gennem den Flash-baserede afspiller på hjemmesiden, men er fremragende, når de er hentet ned til harddisken.

Veoh er meget populær blandt anime-entusiaster.
Forvent lukning så snart der er nogen andre end otaku-fanboys, der opdager, den findes.


My Easy TV
er mere en tjeneste a la YouTube. Det er streamet tv uden mulighed for at gemme noget.

Et enkelt irritationsmoment er, at den skifter mellem at bruge QuickTime og Media Player. Nogle kanaler åbner i et andet vindue. Og tegneseriekanalen crashede Firefox.
Rent indholdsmæssigt er der ikke noget at klage over. Det er bare irriterende, at der ikke er nogen informationer om det show man ser. For eksempel får man ikke at vide hvilken tegnefilm man ser på; man skal gætte sig frem. Metadata, tak. Det er fint at se en livekoncert, men ærgerligt ikke at vide hvem kunstneren er.

De har mange kanaler indenfor mange genrer, så det er bare om at komme i gang med at se noget fjernsyn.
Og så er der porno. Jeps, en hel sektion dedikeret til "voksenfilm." Der skulle være noget for enhver smag.


Joost
er vidunderbarnet Janus Friis' nyeste projekt, og alle er allerede trætte af at høre om det. Her er der reklamer, man kan ikke gemme udsendelser og det virker alt i alt som en dårligere handel end Democracy eller Veoh.
Til gengæld kan Joost prale af et meget større udbud af forskellige tv-kanaler. Og de har rettighederne i orden, så der skulle ikke komme nogle overraskelser der.


Babelgum
er Joosts umiddelbare konkurrent. Stadig i beta, hvor Joost er begyndt at sende invitationer ud til højre og venstre. Der bliver nok ikke andet forskel mellem de to end interfacet.

EUchannels.net
Active-X-plugin påkrævet. Hmm....specielt når afspilleren hedder KooPlayer og er signeret af Chengdu-et-eller-andet. Det giver flossede nerver at give et ukendt firma lov til at køre et ActiveX-objekt. Vi må vente og se om computeren kræver en "clean install" efter dette eksperiment.

Udover det fungerer tjensten udmærket. Kvaliteten er tålelig og man kan se tv i fuld skærm. Det virker bare som den vildeste pirat-operation: Tre gamblingreklamer, AdWords ved siden af skærmen og de fem største kanaler er i rækkefælge: Norge, Sverige, Italien, Korea og Børn. Nej, jeg kan heller ikke tro det.

Ellers fungerer den nogenlunde ligesom My Easy TV, som alt andet lige er det skridt mere professionelt opbygget.

Send os links!
Dette er selvfølgelig en meget mangelfuld liste, men der er mange tjenester, også adskillige, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre.

Hvad synes I? Er internet-tv bare en døgnflue, eller vil det blive en seriøs konkurrent til tossekassen i stuen?

Husk også at dele jeres egne yndlingslinks i forummet.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger AI forretningskonsulent i Ballerup

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv IT-supporter i PET's IT Servicedesk

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos