Butler høj i hatten efter million-indsprøjtning

Fiberselskabet Butler Networks har fået 60 millioner kroner. De skal bruges til at kapre kunder fra TDC, så omsætningen kan fordobles inden for de næste tre år.

Det amerikanske selskab Norwest Equity Partners har sendt 60 millioner kroner af sted til Danmark. Pengene er tiltænkt fiberselskabet Butler Networks, der nu skal tage de afgørende skridt mod et kommercielt gennembrud.

I 2004 rundede omsætningen 50 millioner kroner, mens bundlinjen endnu engang var højrød presset ned af store afskrivninger på fibernetværket. Selskabet har endnu ikke det endelige overblik over, hvor stort tabet var i 2004, men året viste trods alt fremgang i forhold til tabet på 45 millioner kroner i 2003 og 123 millioner kroner i 2002, forklarer administrerende direktør Søren Støvring-Hallson.

»Siden september har vi haft overskud på driften. Det vil vi også have hele næste år. Men vi har jo brugt mange penge på at opbygge vores infrastruktur, og den investering skal afskrives i regnskabet. Det kommer til at påvirke os nogle år endnu, så vi bliver først positive på bundlinjen om et par år,« siger Søren Støvring-Hallson til IT-avisen ComON.

100 mio. kr. i 2007
Direktørens aggressive mål er at fordoble omsætningen, så den i 2007 runder 100 millioner kroner. Den vækst skal primært komme ved at stjæle markedsdele fra TDC, der ifølge Butler-direktøren sidder på 80 procent af det danske marked. I den målsætning spiller checken på 60 millioner kroner fra den amerikanske storaktionær en væsentlig rolle.

»Millionerne skal bruges til at tilslutte nye kunder til netværket,« forklarer Søren Støvring-Hallson.

Hvor mange kunder, de 60 millioner så rækker til, har han sværere ved at konkretisere.

»Det er mange. Flere end vi kan nå at få fat i 2005. Det afhænger også af hvilken type tilslutning, at kunder vælger,« uddyber han.

Butler Networks leverer netværksløsninger baseret på trådløse FWA-opkoblinger, fibernetværk og rå kobber-løsninger. Sidstnævnte er billigst, men kræver betaling til TDC, mens fibernetværkene er de dyreste at opbygge, men til gengæld er de billigst i drift.

Hver gang virksomheden kobler en ny kunde på netværket, koster det Butler penge. Hovedreglen er dog, at enhver ny kunde betaler sig selv hjem i løbet af to år.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S