Teknologi-komet flerdobler overskud

It-kometen Thrane & Thrane næsten tredoblede overskuddet i årets første kvartal, mens omsætningen steg hele 52 procent. Dermed fastholdes kursen mod milliard-salg.

Den danske teknologivirksomhed Thrane & Thrane tog med succes første skridt på vejen mod selskabets mål om at nå en omsætning i indeværende år på tæt mod en milliard kroner.

I årets første kvartal af Thrane & Thranes skæve regnskabsår øgede selskabet salget med 52 procent fra 149 millioner kroner til 226,6 millioner kroner, mens overskuddet blev øget halvanden gang til 22,1 millioner kroner.

Den meget markante fremgang i omsætningen skyldes selskabets køb af den nordjyske konkurrent Eurocom i foråret. Eurocom er en af verdens førende producenter af maritim radio kommunikation - og netop den del af Thrane & Thrane er tredoblet siden overtagelsen af konkurrenten og udgør nu to-tredjedele af det samlede selskabs salg.

Sammenlægning kostede ti ansatte jobet
Integrationen af Eurocom forløber i øvrigt som planlagt, meddeler ledelsen, der forventer, at Eurocom vil være fuldstændigt integreret inden 31. marts 2005. Indtil videre har sammenlægningen kostet ti medarbejdere jobbet, og Thrane & Thrane beskæftiger nu i alt cirka 650 ansatte.

Ledelsen fastholdt forventningerne for hele året og forventer fortsat en omsætning i niveauet 930-960 millioner kroner samt et primært driftsresultat på 110-120 millioner kroner.

Efter regnskabet steg aktiekursen en procent til kurs 247. Dermed går Thrane-aktien mod den generelle udvikling på Fondsbørsen, hvor aktierne er faldet onsdag morgen.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network