Ny open source-rapport på vej

I november kommer resultatet af den hidtil mest omfattende undersøgelse, af hvor stort besparelsespotentialet på open source er i praksis. De foreløbige resultater er positive.

To milliarder kroner. Så meget anslår Teknologirådet, at kommunerne vil kunne spare ved at skifte til open source. I november kommer den rapport, som vil give svar på om de beregninger holder i praksis. Det sker, når resultatet af det hidtil mest omfattende forsøg, hvor et skifte til open source testes direkte op i mod en opgradering til en nyere version af Microsoft Office, foreligger.

Fem offentlige institutioner har i et år prøvet kræfter med open source for at finde ud af om, der er reelle udgifter at spare, og hvordan systemet er at arbejde med.

Forsøget skal udmønte sig i en rapport, som skal give de offentlige institutioner et bedre grundlag at træffe beslutningen om open source på.

Behov for konkrete erfaringer
Ifølge professor Mogens Kühn Pedersen fra Institut for Informatik, Handelshøjskolen i København er det netop erfaringer fra virkeligheden, der er behov for. Det vil give konkrete kvalifikationer, der sammen med det gentagne krav om at reducere de offentlige udgifter, vil få kommunerne til gradvist at søge mod de besparelser, som ligger i open source.

»Det handler om at få it-ledelser, der har kompetencer, der gør, at de ikke er så afhængige af et enkelt system, som det er tilfældet nu,« siger Mogens Kühn Pedersen med henvisning til at mange it-chefer holder sig til KMD og Microsoft, fordi de har svært ved at overskue alternativerne.

Positive erfaringer
De foreløbige meldinger fra de institutioner, der er med i forsøget, er positive, fortæller konsulent Michael Hald fra KL.

»Det er de deltagende IT-chefers umiddelbare vurderinger, at det går godt. Dermed ikke sagt, at der er store besparelser at hente ved open source. Det er endnu for tidligt at konkludere det, for dataen er ikke indsamlet endnu. Men de positive udmeldinger viser, at det tilsyneladende ikke giver store problemer i administrationen at skulle arbejde med open source i de deltagende institutioner« siger Michael Hald.

Læs i den trykte udgave af IT-avisen ComON:
KMD bremser kommunale milliardbesparelser
KMD: Kommunerne vil ikke skifte

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S