Telenor i angreb på TDC og Telia

Den norske telegigant Telenor, der ejer Cybercity, Sonofon og Canal Digital, opruster for at tage kampen op med Telia og TDC om kabel-tv kunderne.

Ejeren af Canal Digital, Sonofon og Canal Digital, norske Telenor, vil i direkte kamp med TDC og Telia om kabel-tv kunder.

Gennem Canal Digital har Telenor netop opkøbt kabelselskabet OE Kabel-TV, der leverer tv til 24.000 fynske husstande. Det skriver Børsen.

Opkøbet er en strategisk hjørnesten for Telenor, som gennem opkøbet får mulighed for at tilbyde "triple play"; tv, internet og telefoni.

»Vi leverer i dag tv-kanaler til 650.000 danske husstande på kabel- og antenneforeningsmarkedet. Fra på mandag vil vores sælgere kunne tilbyde dem en komplet løsning med IP-telefoni og internetopkobling, og samtidig kan vi nu servicere og vedligeholde foreningernes netværk,« siger Jens B. Arnesen, direktør for Canal Digital til Børsen.

Direktøren regner med, at Canal Digital nu har værktøjet til at tage konkurrencen op med de dominerende spillere på markedet, TDC og Telia Stofa.

»Men vækstpotentialet er enormt. 850.000 danske husstande får tv leveret via antenneforeninger, som typisk selv ejer deres netværk, og derfor frit kan vælge leverandør, og vi har oplevet at der er stor efterspørgsel efter alternativer til TDC og Telia,« siger Jens B. Arnesen.

Han vil dog ikke gætte på, hvor hurtigt den nye kabel-tv butik vil vokse for Canal Digital.

»De aftaler, antenneforeningerne har med leverandørerne, har typisk en lang horisont, og det er generelt et marked, som det vil tage nogen tid at bearbejde. Derfor giver det ikke mening at gætte på, hvor mange triple play-kunder vi vil have om et år,« siger Jens B. Arnesen.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos