Inter-Data: Desktop-pc'en kan aldrig slås ihjel

De bærbare modeller har overtaget en stor del af pc-markedet, men den stationære computer lever stadig i bedste velgående.

Med Apples lancering af den nye tynde og lette MacBook Air er der igen sat fokus på notebook-markedet, der nærmest er eksploderet i de seneste år. Det har fået flere eksperter til at erklære, at den stationære pc er døende. Men den midtjyske pc-producent Inter-Data er lodret uenig.

»I Danmark sælges der hvert kvartal i omegnen af 100-150.000 stationære pc'er - og det er der en grund til. Den stationære pc har en lang række fordele, som den bærbare ikke kan matche, og som sikrer, at den stationære aldrig helt vil forsvinde,« siger Jan K. Larsen, der er salgs- og marketingdirektør hos Inter-Data.

Han henviser til, at den stationære computer er billigere i anskaffelse og mere fleksibel når det gælder fremtidige udvidelser. På en bærbar maskine er det sværere at opgradere til en større harddisk eller nyt dvd-drev - hvis der overhovedet er plads til et sådant.

Den nye MacBook Air har slet ikke noget optisk drev og kræver derfor en trådløs forbindelse til en stationær eller et ekstern drev, hvis man skal installere programmer fra cd- eller dvd-skiver.

Og så kan brugeren løbende udskifte skærm og tastatur på sin stationære, mens det på en notebook kræver, at man udskifter hele computeren.

Så kommer sikkerheden. Jan K. Larsen mener at virksomheden har mere kontrol over følsomme informationer, hvis de ligger på en stationær pc der står på kontoret, fremfor en bærbar, der kan glemmes i toget eller lufthavnen. Og så er der risikoen for, at den bærbare bliver tabt på gulvet eller på andre måder beskadiget undervejs.

For spilentusiaster er der slet ikke noget alternativ til en stationær - de stiller så høje krav til processor, grafikkort og skærm, at en bærbar ikke er et realistisk alternativ. Men også kontorarbejdere bør måske tænke sig om, inden den stationære udskiftes med en notebook.

Ifølge Arbejdstilsynets krav må man i dag slet ikke arbejde med en bærbar computer i mere end to timer dagligt, med mindre skærmen kan drejes, og der benyttes et eksternt tastatur.

»Det mindsker jo unægtelig den bærbares kvaliteter, også fordi den sammen med ekstern skærm og tastatur fylder en del på skrivebordet. Med en stationær kan du vælge lige netop den skærm og det tastatur, der passer til dig og dit arbejdsbehov,« siger Jan K. Larsen.

Og fremtiden tilhører ikke den bærbare, hvis man skal tro den midtjyske producent, der selv forhandler notebooks, men derimod tynde klienter, som ikke fylder mere end en bog og kobles op til virksomhedens server. De tynde klienter er støjfri og har et lavt strømforbrug.

»Med mindre man ofte er på farten, giver det ingen mening at have en bærbar. På sigt vil de stationære pc'er ikke afløses af de bærbare, men snarere af de tynde klienter,« forudsiger Jan K. Larsen.

Annonce

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job