Rygte: IBM vil sælge ud af sin aktiepost i EDB Gruppen

Bestyrelsen i EDB Gruppen har følt sig nødsaget til via en børsmeddelelse at reagere på rygter om at selskabets hovedejer IBM overvejer at sælge deres aktier i EDB Gruppen. IBM vil hverken bekræfte eller afkræfte rygterne.

Rygter om at IBM er i færd med at sælge ud af deres aktier i EDB Gruppen har fået bestyrelsen til at udsende en børsmeddelelse.

»Vi har haft en række møder med forskellige personer, som uafhængigt af hinanden er vidende om, at der pågår en proces (salg af aktier, red.). Det har jeg taget op med min bestyrelse, og vi er blevet enige om at sende en pressemeddelelse ud, for at leve op til vores bestyrelsesansvar,« siger Lars Bruhn, bestyrelsesformand i EDB Gruppen, der samtidig erkender at rygterne handler om IBM.

IBM ejer knapt 51 procent af aktierne i EDB Gruppen.

Rygterne har ifølge EDB Gruppen floreret i både den industrielle og finansielle sektor. Lars Bruhn ønsker ikke at gå i detaljer omkring rygterne, men forklarer, at selskabet har henvendt sig til IBM, for at få en forklaring.

»Vi har gjort opmærksom på de informationer, vi har fået, og gjort klart at vi føler os nødsaget til at reagere på rygterne. Samtidig har vi bedt IBM om at dementere eller bekræfte rygterne,« siger han.

IBM er dog indtil videre tavse.

CRN har uden held forsøgt at få en kommentar fra Lars Mikkelgaard, er IBM's administrerende direktør i Danmark, da han er i udlandet.

Pressechefen hos IBM Danmark, Carsten Grønning, vil heller ikke kommentere på, hvorvidt IBM vil sælge aktier i EDB Gruppen eller ej.

»Jeg har lige set den pressemeddelelse, og er helt sikker på, at det er noget vi betragter som et rygte, og vi kommenterer ikke på rygter,« lyder hans kommentar.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S