Dell går på rov i den amerikanske kanal

Amerikanske forhandlere beskylder Dell for at sælge Microsoft Open License software direkte til kunderne til dumpingpriser.

Som en del af tre-ugers salgskampagne er Dell i al hemmelighed gået på strandhugst i den amerikanske kanal med et tilbud om direkte salg til slutkunder. Det skriver det amerikanske nyhedsmagasin CMP Channel.

CMP Channel har set en e-mail fra Dell, som henvender sig direkte til kunder med et tilbud om køb af Microsoft-software til kostpris. Det drejer sig om eksempelvis SQL, Exchange, Office 2007, Windows Vista, Windows Server Standard, Small Business Server, Client Access Licenses, Project og SharePoint.

Tilbuddet fra Dell skaber undren i den amerikanske kanal, ikke mindst fordi tilbuddet ikke fremgår af Dells hjemmeside og heller ikke dukker op, når man søger via Google.

En talsmand fra Microsoft siger til CMP Channel, at tilbuddet bliver givet uden Microsofts vidende. Dell har derimod ikke svaret på e-mails eller telefonopringninger, hvor CMP Channel udbeder sig kommentarer om sagen.

Amerikanske kunder køber typisk softwarelicenser gennem en såkaldt VLA (Volume License Agreement), som enten kan være Open License, Select Agreement eller Enterprise Agreement. Mens Microsofts partnere har mulighed for at videresælge Open License-aftaler fra distributører til kunder, så er kunderne henvist til at købe Select and Enterprise Agreements direkte fra Microsofts Large account resellers (LARs), og en af disse er netop Dell.

»Det lader til, at Dell i det skjulte udvider deres kundebase og forretningsområde uden at ville tiltrække for stor opmærksomhed, siger en kilde i den amerikanske salgskanal.

Salgschef Jim Liska fra den Florids-baserede forhandler Orlantech siger, at Dell på det seneste har lagt sig i selen for at tage sig bedre ud over for salgskanalen, men at tilbuddet blot er det seneste eksempel på, at Dell taler med to tunger.

»Det er ikke til at forstå, at Dell på den ene side prædiker samarbejde med kanalen, mens de i praksis gør det stik modsatte,« siger Jim Liska.

En anden Microsoft-partner finder det foruroligende,at Microsoft ikke gør noget aktivt for at modvirke Dells prisdumping.

»Det er til at forstå, hvis Dell gør dette for at skabe mere omsætning. Men det er alarmerende,at Microsoft enten åbent bakker det op eller ser gennemfingre med det,« siger den pågældende.

Læs den originale artikel på CMP Channel her.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job