It-profil:: Sælger savner visioner

37-årige Lisbeth Skødt sælger Cisco-løsninger i Netdesign og drømmer om at gøre en indsats for samfundets udsatte.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Det er en spændende og hurtig branche med konstante forandringer, som man skal tilpasse sig til: Det er fantastisk og udfordrende at være en del af. Jeg holder mindst af det fokus, der ligger på pris. Det ødelægger ofte perspektivet, innovationen og den reelle værdi.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Der er ikke en speciel ting jeg er mest stolt af. Jeg er stolt af, at mine kunder ønsker at samarbejde med mig, og jeg er stolt af at kigge rundt i min organisation og se så mange kompetencer, der brænder for virksomheden og kunderne.

 

Og hvad er du mindst stolt af?
Ikke rigtigt noget. Jeg kan altid stå inde for de valg og beslutninger, jeg tager.

 

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Jeg har mødt rigtigt mange spændende og kompetente mennesker i branchen, men hvis jeg skal nævne en person, bliver det Luke Garner, som var salgsdirektør i Apple Center Office Line. Af ham har jeg lært de værdier og holdninger, som jeg mener skaber den professionelle sælgerprofil.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg ville være i Netdesign, som jeg er i dag. Jeg ville nok bare være startet lidt tidligere end i 2006.

Hvad laver du om 10 år?
Jeg arbejder stadig med salg af Cisco-løsninger til entreprisekunder. Præcis i hvilken form vil tiden vise.

 

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg ville prøve at gøre en forskel for mennesker, som af en eller anden årsag ikke har de bedste forudsætninger til at få et godt liv - misbrugere, kriminelle unge, udsatte børn etc.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Fokusering på projektpris frem for værdien af et givent projekt. Samt arrogance, selvhøjtidelighed og mangel på visioner hos producenter, leverandører og integratorer.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Sætte nogle initiativer i gang som ville støtte og honorere projekter indenfor grøn it og work/life-balance, da disse er essentielle områder for den fremadrettede vækst.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg kan godt lide at der er fart på, men føler jeg det presser lidt for meget på, så strukturerer jeg mig ud af presset. Så længe jeg har overblik bliver jeg ikke presset.

Hvordan kobler du af?
Hygger mig med mine tøser på fire år, maler og hænger ud på Brøndby Stadion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere